Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag d. 18 maj kl. 07.00 til torsdag d. 19 maj kl. 07.00.

Nyhed   •   Maj 19, 2016 09:04 CEST

Hærværk

Mandag d. 16 maj kl. 21.30 blev en postkasse ødelagt på Pingels Alle i Rønne.

Tyveri

Onsdag d. 18 maj kl. 11.45 kørte en 66-årig kvinde på cykel ved Dampmøllegade i Rønne. Hun blev indhentet bagfra af en ung mand på cykel, som kørte meget tæt på hende. Da han kørte forbi hende bemærkede hun, at han havde en lys plasticpose i hånden. Da hun efterfølgende kom hjem, manglede der er en lys plasticpose fra hendes bagagebærer. Posen indeholdt et ukrudtsjern, el samle dåse og en plastikbakke.

Færdsel

Onsdag d. 18. maj kl. 20.14 kørte en 56-årig mand med anhænger. Anhængeren rev sig løs fra bilen, og kørte med trukket påløbsbremse ind i et autoværn på Søndre Landevej i Aakirkeby. Autoværnet blev beskadiget ved påkørslen.

Færdsel

Torsdag d. 19 maj kl. 02.51 ved Aarsdalevej i Nexø mistede en 38-årig mand kontrollen over sin bil, hvorefter han forulykkede på marken ved modsatte vejbane. Bilen brød efterfølgende i brand. Den 38-årige mand blev kørt til Bornholms Hospital.