Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag d. 28. marts kl. 0700 til tirsdag d. 3. april kl. 0700

Nyhed   •   Apr 03, 2018 08:27 CEST

Færdselsuheld

Under øvelseskørsel ad Baunevej v/ Pedersker tirsdag d. 27. marts kl. 1614 i en skolevogn blev skolevognens venstre sidespejl ramt af en modkørende, en lille hvid bil, hvis fører ikke gav sig til kende.

Færdselsuheld

Under kørsel i en personbil ad Borrelyngvej v/ Rutsker onsdag d. 28. marts kl. 1208 kørte en 63 årig kvinde i grøften som følge af sneglat kørebane. Ingen personskade.

Butikstyveri

En 21-årig mand er blevet sigtet for butikstyveri ved onsdag d. 28. marts kl. 1939, i Kvickly, Nordre Kystvej i Rønne, at have lagt varer i en medbragt taske og som han undlod at betale for ved kassen.

Færdselsuheld

Under kørsel i en personbil ad Borrelyngvej v/ Rutsker torsdag d. 29. marts kl. 1058 mistede en 41-årig kvinde kontrollen over bilen på grund af glat føre, hvorefter hun kørte frontalt ind i en modkørende personbil. Kun ringe personskade.

Spirituskørsel

En 23-årig mand blev torsdag d. 29. marts kl. 1606 sigtet for spirituskørsel ved at have ført en personbil ad Østre Ringvej i Rønne, skønt han var påvirket af spiritus i ulovlig grad.

Færdselsuheld

Under kørsel i en bil ad Nybrovej v/ Østerlars torsdag d. 29. marts kl. 2115 mistede en 20-årig mand kontrollen over bilen, hvorved den kørte ad kørebanen. Ingen personskade.

Vold

En 75-årig mand blev fredag d. 30. marts kl. 1359 skubbet omkuld, medens han stod i kø ved kassen i Spar, Torvet i Aakirkeby. Ingen personskade. Gerningsmanden var en yngre mand i gråt arbejdstøj og kondisko.

Tyveri

En 45-årig mand er sigtet for tyveri fra Jysk, Østre Ringvej i Rønne ved lørdag d. 31. marts kl. 1120 at have stjålet 2 stk. havestole fra udendørs udstilling.

Færdselsuheld

Under kørsel ad Bedegadevej i Klemensker lørdag d. 31. marts kl. 1929 mistede føreren af en personbil kontrollen over bilen, hvorefter den kørte af kørebanen og ind på en mark, hvor den rullede rundt. Føreren af køretøjet fik et lift af en forbipasserende, og gav sig ikke til kende over for politiet.

Værtshusuorden

En 22-årig kvinde blev søndag d. 1. april kl. 0118 bortvist fra Cafe Hit'en, Torvegade i Nexø efter hun havde været i klammeri med en anden gæst.

Hærværk

Søndag d. 1. april kl. 0256 observerede en politipatrulje, at der på Haslevej v/ Antonettevej i Rønne, både på kørebanen og på cykelstien lå spredt op mod 1.000 stk. skruer af en længde på 7 cm.

Færdselsuheld

Under kørsel ad Aarsballevej i Aarsballe søndag d. 1. april kl. 1101 mistede en 19-årig ung mand kontrollen over sin personbil på grund af glat føre, hvorefter bilen kørte ud på marken. Ingen personskade.

Indbrud

Fra onsdag d. 28. marts kl. 1530 til søndag d. 1. april kl. 1100 er der blevet knust en rude i en skurvogn, der stod på parkeringspladsen ved Besøgscentret ved Hammershus, Langebjergvej, Sandvig. Fra skurvognen blev der stjålet en tændingsnøgle til en minilæsser, der efterflg. blev brugt til at påkøre dør og tag på skurvognen.