Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag d. 22. november kl. 0700 til onsdag d. 23. november kl. 0700

Nyhed   •   Nov 23, 2016 07:31 CET

Hærværk

I Landemærket i Rønne blev der mandag d. 21. november kl. 2150 sprængt en postkasse.

Hærværk

I Kapelvej i Rønne blev der fra mandag d. 21. november kl. 1800 - tirsdag d. 22. november kl. 0800 sprængt en postkasse, hvorved også ejendommens ringeklokke ligeledes blev ødelagt.

Færdselsuheld

En 78-årig mand overholdt ikke sin ubetingede vigepligt under fremkørsel i sin bil ad Havnegade til krydset Havnegade - Aasen i Nexø tirsdag d. 22. november kl. 1514, hvorved han påkørte en 78-årig cyklist, der cyklede ad Aasen. Cyklisten lettere tilskadekommen.

Færdselsuheld

En 18-årig mand kørte tirsdag d. 22. november kl. 1850 ad Borgmelster Nielsensvej i Rønne og i krydset Borgmester Nielsensvej - Byledsgade kørte han i sin bil frem mod rødt lys, hvorved han påkørte en 39-årig mand, der i sin bil kørte ad Byledsgade. Ingen personskalde, kun ringe materiel skade.