Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 10. maj til onsdag den 11. maj 2016

Nyhed   •   Maj 11, 2016 08:45 CEST

Tyveri
Mobiltelefon af mærket Samsung blev lørdag mellem den 7. og 8. maj stjålet fra en 47-årig mands lomme i Møllegade i Nyker.

Mellem fredag den 29. april og tirsdag den 3. maj er en græstrimmer af mærket Stihl, stjålet fra Vibegårdsvej i Rønne.

Færdsel
Tirsdag den 10. maj kørte 3-4 unge mennesker rundt på én scooter på Merkurvej i Rønne. Ved politiets fremkomst var de ikke at finde nogen steder.

Løs hund
Tirsdag den 10. maj kl. 21.24 anmelder en 72-årig mand at han står med en løs hund på Solstien i Gudhjem. Ejeren kommer dog til stedet og afhenter hunden inden politiets fremkomst.

Hærværk
Onsdag den 10. maj kl 02.40  i Rønne, blev en brosten kastet mod en rude på Bay Frost Kaffebar på Store Torv.

Kørsel på strandsti
Tirsdag den 10. maj kl. 09.14  havde en 75-årig ældre herre forvildet sig ned på strandstien på Grønnedalsvej i Allinge. Da det ikke var muligt at køre bilen tilbage til offentlig vej blev kranvogn rekvireret via Falck.

Brand
Tirsdag den 10. maj kl. 14.02 blev en melding under øvelse misforstået af en soldat, som skød en røggranat ind i et tørt skovområde ved Stampen i Rønne. Der opstod brand i et større område, som efterfølgende blev slukket af brandvæsnet.