Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 23. november kl. 0700 til onsdag den 24. november 2016 kl. 0700

Nyhed   •   Nov 24, 2016 08:36 CET

Flugtbilist

En hvid Mazda CX3 med registreringsnummer, som startede med AX, påkørte i Provstegade onsdag ved 10-tiden en parkeret personbil. Desværre ønskede bilisten ikke at stå til ansvar for sine manglende evner til at køre bil, så ser man en personbil som nævnte med skader eller har oplysninger i sagen, så kontakt venligst Bornholms Politi på 114.

Færdselsuheld

En 75-årig mandlig bilist overså en 11-årig cyklist, da han skulle ind i rundkørslen Haslevej/Nordre Kystvej i Rønne. Heldigvis kom cyklisten ikke til skade ved uheldet.

Løs hund

En schæferlignende hanhund luftede onsdag eftermiddag sig selv på Ølenevejen i Pedersker, hvilket generede andre hundeejere i området, da hunden optrådte lettere aggressivt.

Fugleinfluenza

To døde måger og en død skarv i vandkanten nær Strandvejen i Aarsdale fik en anmelder til at kontakte politiet, idet han frygtede, at de kunne være omkommet som følge af HPAI H5N8 (fugleinfluenza). Finder man døde fugle i områder, hvor der ikke er konstateret fugleinfluenza hos vildtfugle, kan man via fvst.dk læse "Alt om fugleinfluenza" og se, hvordan man skal forholde sig, hvis man finder døde eller syge fugle. Fødevarestyrelsen er interesseret i fund af vandfugle, rovfugle og kragefugle.