Skip to main content

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 7. februar kl. 0700 til onsdag den 8. februar kl. 0700

Nyhed   •   Feb 08, 2017 10:25 CET

Tyveri fra idrætshal

En uheldig mandlig gæst til 80-fest i Rønne Idrætshal fik lørdag aften stjålet sine briller med progressive glas og mørkt stel i tidsrummet mellem kl. 2200 og kl. 2300.

Færdselsuheld

En 18-årig mand, som tirsdag den 7. februar ved 15-tiden kørte på Kratgårdsvejen øst for Aakirkeby, mistede på grund af det glatte føre herredømmet over sin bil, der endte i grøften, hvor den ramte en stenkiste. Føreren blev i den tilkaldte ambulance efter bistand fra akutlægebilen kørt til tjek på Bornholms Hospital.

En 42-årig mand, som tirsdag den 7. februar ved 1715-tiden kørte på Sursænkevej øst for Rønne, mistede på grund af det glatte føre herredømmet over sin bil, der efter en tur i grøften endte på taget. Føreren kom ikke til skade ved uheldet, men blev for en god ordens skyld alligevel tjekket på Bornholms Hospital.

Butikstyveri

En 29-årig mand blev tirsdag den 7. februar ved 17-tiden standset af personalet i H&M i Snellemarkcenteret i Rønne efter, at han havde stjålet et par sko, som han havde gemt i sin rygsæk. Der venter ham nu en bøde for tyveriet.