Skip to main content

Fiskekutter savnet

Pressemeddelelse   •   Aug 24, 2015 08:47 CEST

Tom Pedersen, født i 1948 og bosiddende i Hasle, meddelte torsdag morgen til en veninde i København, at han ville sejle sin fiskekutter hjem til Bornholm. Han fortalte hende også, at han ville slukke for mobiltelefonen for at spare på strømmen. Tom er stadig ikke ankommet til Bornholm og ingen har været i kontakt med ham, siden han forlod København og en eftersøgning er nu sat i værk.

Tom er 185 cm høj og kraftig af bygning. Båden er 7 m lang, 2,6 m bred, i orange glasfiber med hvidt styrehus.

Oplysninger om hvor Tom eller hans kutter er set bedes givet til Bornholms Politi på 5690 1448

Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 40.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.