Skip to main content

Hastighedskontrol uge 34

Pressemeddelelse   •   Aug 18, 2017 11:40 CEST

Bornholms Politi gennemfører i dagene mandag d. 21. august til søndag d. 27. august 2017 en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser i en fælleseuropæisk hastighedskontrol. Derudover fortsættes den målrettede indsats på skolevejene i forbindelse med skolestart.

Baggrunden

Selv om antallet af alvorlige trafikulykker fortsat falder i Danmark, er der stadig for mange bilister, der kører alt for hurtigt. Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.

Der køres især for stærkt på landevejene. Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører flere end halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker.

Hvorfor indsats mod hastighed?

  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • I næsten halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2016 kørte føreren over hastighedsgrænsen.
  • I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre alvorlige personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.

Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 40.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.