Skip to main content

Hjælpsomme bornholmere under Dronningebesøget

Pressemeddelelse   •   Aug 30, 2017 20:00 CEST

Hendes Majestæts karettur starter på Rønne Havn

Lederen af politiets motorcykeleskorte roser de bornholmske trafikanter i høje toner for hurtigt og effektivt at hjælpe motorcykeleskorten frem i både Rønne og ude på øen. Han er tæt på at være overrasket over, hvor smidigt den øvrige trafik har indordnet sig efter politiets anvisninger på Dronningens første dag på Bornholm.

Han håber, at de bornholmske trafikanter vil fortsætte med at være lige så opmærksomme de to næste dage, hvor Dronningen har et stort program på hele øen. Han håber også, at de bornholmske landmænd vil holde et godt øje med deres spejle, når de transporterer deres høst på landevejene, sådan at de i god tid kan trække ind til siden og lade eskorten passere.

Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 40.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.