Skip to main content

Jobinformationsmøde på Politigården i Rønne

Pressemeddelelse   •   Sep 18, 2014 10:40 CEST

"Bliv politibetjent – et af de mest uforudsigelige job du kan drømme om. Du ved aldrig, hvad der sker om 2 minutter"

Både samfundet, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politibetjent og dermed uddannelsen, der i dag er en professionsbachelor med udpræget brug af tema- og problembaseret læring.

Er du klar til at gøre en forskel med dit liv?

Hør mere om politiuddannelsen til et job informationsmøde tirsdag den 23. september 2014 kl. 1900 på Politigården i Rønne, og få svar på alle spørgsmål vedrørende uddannelsen, og hvad du kan forvente at komme til at arbejde med som politibetjent.

Tilmelding via mail til aca001@politi.dk eller på telefon 5123 1448."

 

Bornholms Politi


Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 41.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.