Skip to main content

Resultatet af den målrettede indsats mod spiritus- og narkotikakørsel den 23. december 2013.

Pressemeddelelse   •   Dec 23, 2013 11:51 CET

I forbindelse med den målrettede kontrol mod sprit/narko i julemåneden, blev der i perioden fra torsdag den 28. november og frem til mandag den 23. december sigtet 14 personer for spirituskørsel og 8 personer for narkotikakørsel.
Det er et højt antal sigtede, men også et resultat af et stort kontrol tryk udført af Bornholms Politi på udvalgte tidspunkter og strækninger.
Generelt kan det oplyses, at der var en bred aldersfordeling blandt de sigtede spiritus trafikanter, mens det primært var yngre mænd, der blev sigtet for narkotikakørsel.

Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 41.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.