Skip to main content

Savnet mand fundet livløs i vandet

Pressemeddelelse   •   Sep 24, 2014 15:12 CEST

55-årige Claus Mikkelsen blev i dag kl. 13.32 fundet i vandet ud for stranden på Nørrekås i Rønne - formentlig druknet.

En redningsbåd og redningshelikopter var sat ind i eftersøgningen efter der var fundet tøj på stranden, der matchede beskrivelsen af det tøj, Claus sidst var set i. Han blev bjærget af en dykker fra redningshelikopteren og bragt med ambulance til hospitalet, hvor han blev erklæret død.

De pårørende er underrettet.

Bornholms Politi vil gerne takke for alle henvendelser fra borgerne i forbindelse med efterlysningen.

Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 41.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.