Skip to main content

Varsel om forhøjet vandstand i Østersøen

Pressemeddelelse   •   Jan 04, 2017 12:39 CET

I forbindelse med DMI-varsel om forhøjet vandstand i Østersøen fra den 4. januar 2017 kl. 1600 til 5. januar 2017 kl. 0600 mødes den lokale beredskabsstab på politigården i Rønne senere i dag for at koordinere den beredskabsmæssige indsats. Det anbefales, at

  • bådejere, som fortsat har deres både i vandet, tjekker fortøjninger, således at der tages højde for vandstandsstigninger på mindst 1 meter
  • husejere, som kan forudse et behov for tomme sække til sand, afhenter disse hos Bornholms Regionskommune på Fabriksvej 31 i Rønne.

Man kan se, hvad en forhøjet vandstand på fx 1 meter betyder i de lavtliggende områder ved at benytte sig af MSDI’s hjemmeside http://kort.msdi.dk/spatialmap, hvor man i menuen i venstre side skal tilkoble det kortlag, som hedder Havstigning.

Bornholms Politi kan kontaktes på 114.

Bornholms Politi dækker Bornholm og ø-gruppen Ertholmene.

Bornholms Politi opererer fra politigården i Rønne, hvor ca. 80 medarbejdere har deres daglige virke.
Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 40.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2, og er beliggende i Østersøen, 145 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges hvert år af ca. 600.000 turister, og farvandet omkring Bornholm er et af verdens mest trafikerede.