Pressemeddelelse -

Frit tv-valg hos Boxer fra i dag

Boxer tilbyder fra i dag alle danskere 100% frit valg af tv-kanaler. Dermed behøver man kun at betale for de tv-kanaler, man selv har valgt.

- Nu giver vi for alvor tv-seerne frihed til at vælge selv, helt uden forbehold og stjernetekster. Det vil revolutionere danskernes måde at købe tv på, siger Ulf Lund, adm. direktør i Boxer TV A/S.

Alle kanaler i Boxers udbud er omfattet, og adgangen til det frie kanalvalg bliver for alle.

- Det frie kanalvalg ligger i vores DNA, og derfor er det vores nye hovedprodukt. Derved adskiller vi os afgørende fra vores konkurrenter, hvor frit valg kun er et appendix til de store-tv-pakker, fastslår Ulf Lund.

Det koster 50 kr. om måneden at komme i gang. Herefter koster kanalerne enten 29, 39 eller 49 kr. En enkelt kanal koster 99 kr. Har man brug for 8 kanaler eller derover, får man mængderabat.

Med i prisen får alle Boxers kunder fra 1. juni desuden adgang til Boxer Play, så man også kan se alle sine tv-kanaler på PC, smartphone og tablet alle steder i Danmark.

Lige nu koster det ingenting at komme i gang. Installationen følger med i prisen, og samtidig er oprettelse og binding afskaffet. Boxers tv-signaler dækker mere end 99% af Danmark og modtages trådløst med en antenne.

På tirsdag lancerer Boxer desuden tre nye tv-kanaler, TV3 Sport 2, Eurosport 1 og Comedy Central. Dermed har Boxer alle de mest sete tv-kanaler i sit udbud. Samtidig forbedres billedkvaliteten markant, herunder fordobles antallet af HD-kanaler.

Related links

Emner

  • Radio, tv

Kategorier

  • frit valg
  • ulf lund
  • boxer flex
  • boxer play
  • comedy central
  • eurosport 1
  • tv3 sport 2
  • tv-kanaler
  • a la carte

Boxer udbyder digitalt tv distribueret via det landsdækkende, jordbaserede tv-sendenet og er i dag blandt Danmarks største tv-udbydere med knap 300.000 kunder. Boxer er Danmarks mest fleksible tv-udbyder for dem, der ønsker friheden til selv at vælge de tv-kanaler, man vil abonnere på.

Kontakt

Ulf Lund

Pressekontakt Adm. direktør 4132 9500