Pressemeddelelse -

Menorca direkte fra Odense og Aalborg Lufthavn

- Vi er rigtig glade for at mange nordjyder og fynboer vælger os som deres foretrukne rejsearrangør. Derfor vil vi gerne give dem muligheden for at opleve Menorca med fly direkte fra ”deres” lufthavne, så de ikke behøver at køre til Billund eller København for at få denne fantastiske oplevelse, siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

Det er dog ikke noget nyt, at rejseselskabet tilbyder rejser fra Aalborg og Odense Lufthavn. Menorca bliver Bravo Tours 8. rejsemål fra Aalborg og 2. rejsemål med afgang fra det fynske denne sommer. Øen er også kendt under navnet ”Den blå og grønne ø” på grund af sine meget blå bugter, fantastiske hyggelige strande og sit smukke grønne landskab.

- Vi ville gerne give vores gæster, der ønsker at rejse fra Aalborg og Odense Lufthavn mulighed for at opleve en lille autentisk spansk ferieperle. Menorca er ikke så kendt som sin storesøster Mallorca, men det betyder også, at der ikke er så mange turister og en hyggelig lokal atmosfære. På øen ligger de mange vidunderlige sandstrande side om side med fantastiske naturoplevelser – og så er der næsten garanti for godt vejr med 300 solskinsdage om året, fortæller Peder Hornshøj.

I første omgang er der tale om en afgang fra Aalborg og en afgang fra Odense, men Peder Hornshøj vil ikke udelukke, der kommer flere afgange eller andre rejsemål også kan komme på tale.

- Hvis det bliver en succes, kan jeg da ikke udelukke, at vi kigger på flere muligheder for at flyve direkte fra de to lufthavne. Det kan enten være flere afgange til Menorca eller andre rejsemål, der også får specifikke afrejsedatoer, siger Peder Hornshøj.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Følg Bravo Tours på Facebook, Instagram, Pinterest, Google+, YouTube, Twitter eller bliv inspireret på vores rejseblog.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00