Pressemeddelelse -

Glem alt om at købe blæk og toner i tre år

Brother lancerer tre små alt-i-én printere og en laserprinter, hvor blæk eller toner til 3 års udskrifter medfølger. Målgruppen er hjemmekontoret og mindre virksomheder. Printerne og forbrugsstoffer til tre års forbrug leveres i en samlet pakke. Det eneste, brugerne skal huske at købe, er printerpapir. Brothers ”All In Box” pakker koster fra 1.999 kroner inkl. moms.

Et af de klassiske irritationsmomenter, når man arbejder med printere og alt-i-én printere, er, at de skal have ”brændstof” på. Ligesom en bil løber de med jævne mellemrum tør, og man skal ud og købe nye tonere eller blækpatroner. Som regel sker det op til en weekend eller om aftenen, hvor man har meget lidt lyst til at forlade hjemmet for at købe nye forsyninger.

Hvis man er firmakunde hos Brother, kan man tegne et abonnement, hvor forbrugsstoffer bliver sendt automatisk til en. Så har man altid toner og blæk på lager, og de store printere går ikke død midt i en travl periode med masser af udskrifter og fotokopier.

Brothers hjemmebrugere med små printere og alt-i-én printere har ikke samme mulighed. Til gengæld kan de vælge mellem fire nye Brother-printere, der kommer som komplette pakker inklusive toner eller blæk til tre års forbrug. Også garantien dækker i 3 år, men printerpapiret må man dog købe separat.

Brother har udvalgt fire modeller fra sine nyeste printer-familier til den nye ”All In Box” kollektion. Det er de to inkjet alt-i-én printere DCP-J1100W og MFC-J1300DW samt s/h laserprinteren HL-1210WVB og s/h alt-i-én laserprinteren DCP-1610WVB.

All-In-Box – print i farver

Brother DCP-J1100W og MFC-J1300DW er farve-alt-i-én printere, der i størrelse og features er skræddersyet til hjemmekontoret eller små virksomheder. DCP-J1100W leverer farveprint, farvekopi og farvescan, mens MFC-J1300DW også har fax i farver at byde på. Med disse maskiner følger en garanti på 3 år med on-site SWAP-service.

I den nye ”All In Box”-pakke følger der fire blækpatroner med, der rækker til 6.000 siders udskrivning i s/h og 5.000 sider* i farver. Det er det typiske print-forbrug for en familie eller et lille firma over et tidsrum på tre år*.

Både Brother DCP-J1100DW og MFC-J1300DW er udstyret med trådløst wi-fi. De har en 150-arks papirskuffe og kan udskrive på begge sider af papiret (dobbeltsidet print). Desuden er de udstyret med en 20-siders automatisk dokumentføder, som gør det nemt at håndtere dokumenter, der skal kopieres eller scannes.

Printhastigheden er på 12 ipm og begge printere er kompatible med smartphones og tablets. Vælger man den større MFC-J1300 model, får man NFC (Near Field Communication) med i købet. Med NFC kan man bare holde sin (Android) smartphone tæt til printeren i et par sekunder, hvorefter dokumentet udskrives. NFC kan desuden bruges til at sikre, at kun godkendte brugere har adgang til at udskrive på printeren.

Betjeningen af Brother DCP-J1100DW og MFC-J1300DW foregår via en 6,8 cm touchscreen. En indbygget ”media-port” gør det samtidig muligt at printe direkte fra f.eks. en USB-nøgle eller et memory-kort, uden at en pc skal involveres.

”All In Box” – print i sort

Brother ved af erfaring fra sine titusinder af kunder i Danmark, at mange udelukkende printer og kopierer i s/h. De har ikke brug for farveprint og foretrækker i stedet højere printhastighed.

Det gælder især små virksomheder eller privatpersoner, der f.eks. arbejder med rapporter og udskrifter på mange sider. De er målgruppen for de to andre printere i Brothers nye ”All-In-Box” kollektion, hvor de får tonere med i kassen til tre års forbrug. Desuden medfølger 3 års garanti med on-site SWAP-service det første år, hvilket er en ekstra god sikkerhed at have.

Brother HL-1210WVB er en kompakt lille laserprinter, som kan udskrive op til 20 sider i s/h i minuttet. Den har en 150-arks papirskuffe, trådløst netkort og mulighed for tilslutning af en smartphone.

Med i ”All In Box’en” følger fem styk tonere á 1.000 sider. Det betyder, at man kan printe 5.000 sider i de kommende tre år, inden man skal købe ny toner. Det eneste, man skal huske at købe i denne periode, er papir.***

Brother DCP-1610WVB minder meget om HL-1210WVB i design og format. Blot er DCP-1610WVB en alt-i-én printer, der også kan kopiere og farvescanne.

Print- og kopi-hastighed er 20 sider i minuttet, og man kan scanne direkte til e-mail, billede eller fil. DCP-1610WVB har desuden wi-fi, mobil tilslutning og en 150-arks papirskuffe. Fem sorte tonere á 1.000 sider medfølger.

De praktiske ”All In Box” fra Brother kommer på det danske marked fra slutningen af september. Brother DCP-J1100W og MFC-J1300DW leveres med en garanti på 3 år med on-site SWAP-service og HL-1210WVB og HL-1610WVB fås med 3 års garanti samt on-site SWAP-service det første år.

*Ydelse følger ISO/IEC 24711
**Den medfølgende mængde blæk er baseret på et gennemsnitligt forbrug på 200 sider A4 om måneden. 60 %. af arkene vil være printet i s/h, 40 %. i farver jf. ISO/IEC 24711 standarden. I ”All In Box”-pakken medfølger fire separate blækpatroner.
*** Pakkeløsningen inkluderer ikke papir. Ydelsen er baseret på 138 sider om måneden og følger ISO/IEC 19752.Ydelse følger ISO/IEC 19752. Papir skal brugerne købe separat.

Priser og levering

Brother DCP-J1100DW som komplet ”All In Box” pakke koster 2.749 kr. inklusive moms eller 2.199 kr. eksklusive. Forventes på lager primo oktober.

Den vejledende udsalgspris på MFC-J1300DW som ”All In Box” er 3.124 kr. inkl. moms og 2.499 ekskl. moms. Forventes på lager primo oktober.

Brother HL-1210W i ”All In Box” er prissat til 1.999 kr. inkl. moms og 1.599 kr. ekskl. moms.

Endelig skal DCP-1610W som komplet pakke koste 2.499 kr. inkl. moms og 1.999 kr. ekskl. moms.

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR/Pure PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • teknologi
  • professionel
  • printer
  • business
  • brother
  • pakketilbud
  • print

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Henning Elkjær

Pressekontakt Sales Director, Denmark & Norway

Carina Pedersen

Pressekontakt Nordic Marketing Director