Pressemeddelelse -

HIMMELSDALEN – NY STJERNESPÆKKET PSYKOLOGISK THRILLERSERIE PÅ C MORE

Den nye psykologiske thrillerserie Himmelsdalen får eksklusiv streamingpremiere på C More Kristi himmelfartsdag, den 30. maj. Ud over at afsløre de første billeder fra serien, så kan vi også løfte sløret for en stor international rolleliste.

Den 30. maj blænder C More eksklusivt op for de første to episoder af den nye psykologiske thrillerserie Himmelsdalen efterfulgt af to nye afsnit hver torsdag.

Se trailer til Himmelsdalen

I løbet af otte nervepirrende afsnit følger vi Helena (Josefin Asplund), som i begyndelsen af serien lever et ganske almindeligt liv i den svenske by Västerås langt væk fra sin enæggede tvilling Siri (Josefin Asplund), som hun blev adskilt fra som barn. Pludselig bliver hun tilbudt at besøge søsteren i et drømmelignende resort i Alperne, og Helena aner chancen for en spændende ferie.

Dagen efter tvillingernes genforening forsvinder Siri sporløst og i takt med at Helena falder til i omgivelserne, går det op for hende, at hun sidder fast i et lyslevende mareridt, hvor alle tror, at hun er den manipulerende, voldsomme og syge Siri.

De to hovedroller som tvillingerne Helena og Siri spilles af det nye internationale stjerneskud Josefin Asplund kendt fra serien Vikings og filmene The Girl With the Dragon Tatoo og Call Girl.

Vi har tidligere fortalt, at Matthew Modine (Stranger Things, Full Metal Jacket) er på Himmelsdalens rolleliste. Nu kan C More også offentliggøre, at rollelisten desuden tæller navne som Richard Brake (Doom, Kingsman. The Secret Service), Lorenzo Richelmy (Marco Polo), Agnieszka Grochowska (In Darkness), Philip Arditti (Kiss me first, Black Earth Rising) og Barbara Marten (Casualty,Walking The Dead).

Himmelsdalen er en C More Original og får premiere den 30. maj med de to første afsnit. De seks øvrige afsnit udkommer enkeltvis de efterfølgende torsdage.

De første to episoder af Himmelsdalen kan allerede nu ses på Clipsource.

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment. Til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • matthew modine
  • himmelsdalen
  • josefin asplund
  • streaming
  • serier
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Relateret materiale