Pressemeddelelse -

MAJ OG JUNI PÅ C MORE

Christopher Nolans krigsdrama, Whitney Houstons tragiske endeligt, Michael Fassbenders iskolde jagt på en seriemorder, superstjernen M.I.A., en besat dukke, skandinavisk katastrofefilm og meget andet gør, at starten på sommeren tegner til at blive den bedste. Her er et lille udpluk af underholdningen på C More i maj og juni.

I en alder af blot 48 år blev ikonet Whitney Houston fundet død i et badekar. Gennem interview med den nærmeste familie, venner og kollegaer får vi i den prisbelønnede dokumentar Whitney (1/5) historien om en stjernes storhed og fald. Den Oscarbelønnede instruktør Kevin MacDonald undersøger, hvorfor hendes forrygende karriere fik så brat en ende.

Trailer på dokumentarfilmen Whitney på C More

Super Troopers 2 (3/5)- Vanviddet bliver atter sluppet løs i efterfølgeren til kultkomedien Super Troopers. Thorny, Rabbit, Mac, Jeff og Farva har alle mistet jobbet i Spurberry Police Department, men da en canadisk by pludselig erklærer sig for amerikansk, må drengene igen trække i uniformen!

Når hovedrollelisten tæller Regina Hall, Queen Latifah, Jada Pinkett Smith og Tiffany Haddish – så bli’r det vildt! Girls Trip (10/5) er historien om fire veninder, der tager en tur til New Orleans for at komme væk fra deres mere eller mindre tilfredsstillende liv. Nu handler det om at nyde livet, og det bliver en vild tur, som byder på druk, dans, værtshusslagsmål - og måske også lidt romantik.

Baseret på Jo Nesbøs bestseller thriller, fortæller Snemanden (17/5) den isnende historie om betjenten Harry Hole (Michael Fassbender), der modtager en personlig hilsen om et bebudet mord – forsynet med tegningen af en snemand. Sammen med kollegaen Katrine (Rebecca Ferguson) indser han, at han er blevet udfordret af en seriemorder.

Den unge Simon (Jonas Bjerril) flytter i dramaet Brakland (22/5) fra København til flækken Vesterby, hvor han føler sig ensom, indtil han møder Bjarke. Han er søn af den familie, der ejer højttalerfabrikken, hvor mange af områdets beboere arbejder. Da en svindelsag får firmaet til at gå konkurs, får familien lokalbefolkningens vrede at føle.

Den prisbelønnede dokumentarfilm Matangi/Maya/M.I.A.(5/6) fortæller den spændende historie om den britiske rapper Maya Arulpragasam, bedre kendt som M.I.A., der har benyttet sin platform som populær kunstner til at fremsætte politiske synspunkter. Filmen indeholder optagelser, der spænder over 22 år af den nu 43-årige Mayas liv.

Dobbeltgys! Happy Death Day (7/6) handler om den collegestuderende pige Tree, der vågner op på sin fødselsdag i en fremmed fyrs kollegieværelse. Inden dagen er omme, er Tree blevet myrdet. Næste morgen vågner hun op - og det er stadig hendes fødselsdag! Tree oplever nemlig den samme dag om og om igen, og hvor meget hun end prøver at variere sine handlinger på dagen, ender hun altid med at blive slået ihjel af den samme maskerede morder! Den ækle dukke Annabelle er tilbage i Annabelle 2: Skabelsen (11/6). Dukkemageren Samuel Mullins og hans kone, Esther, mistede deres datter Annabelle for 12 år siden. Nu åbner parret deres hjem for en nonne, søster Charlotte, og en gruppe piger fra et nyligt lukket børnehjem. Men genfærdet af Samuels afdøde datter har besat dukken Annabelle.

Der er også masser af underholdning for børn og barnlige sjæle. Animationsfilmen Den lille prins (10/6) handler om en lille pige, der møder en excentrisk pilot, der viser hende en verden fuld af fantasi og vidundere. Han fortæller om, hvordan han mødte den lille prins fra en anden planet. Tegnefilmen Sig det’ løgn, Luis! (14/6) handler om den11-årige Luis, der bor sammen med sin far, men føler sig overset. Men så en dag mellemlander tre venlige rumvæsener på intergalaktisk krydstogt deres rumskib i Luis' baghave! Tegnefilmen Kaptajn Underhyler (23/6) handler om to venner i 4. klasse, der en dag hypnotiserer skoleinspektøren til at tro, at han er tegneseriehelten Kaptajn Underhyler. Da skolens nye lærer åbenbarer sig som superskurk, må Kaptajn Underhyler vise sit sande værd.

Dramaet Adrift (12/6) fortæller den vilde historie om den 23-årige globetrotter Tami, der møder den lidt ældre, britiske sejler Richard. Der er amoriner i luften, og Tami slår følge med Richard, da han får tilbuddet om at sejle en luksusyacht til Californien, 4000 sømil derfra. Men undervejs mod destinationen sejler Tami og Richard direkte ind i en kategori fire orkan.

Christopher Nolans episke stjernespækkede Oscarbelønnede krigsdrama Dunkirk (14/6) fortæller den barske historie om maj 1940. 400.000 allierede soldater er fanget på den nordfranske strand Dunkerque, hvor de er omringet af tyske tropper. Situationen er en militær katastrofe, og soldaterne er så godt som dødsdømte. Men de allierede styrker forsøger alligevel en evakuering. Kræfterne sættes ind til lands, til vands og fra luften, og mange civile fiskerbåde bidrager til, hvad der siden er kaldt "miraklet i Dunkirk".

I 1887 skal den aldrende dronning Victoria (Judi Dench) fejre sit 50-års jubilæum. I den forbindelse sendes den flotte, unge kontorist Abdul (Ali Fazal) fra Indien til London, hvor han skal overrække monarken en sjælden ceremoniel mønt. Til alles måben fatter Victoria interesse for den unge inder, og et særligt venskab opstår. Den Oscarnominerede Victoria & Abdul får streamingpremiere den 14/6.

Den blomstertid nu kommer (20/6) er noget så sjældent som en svensk katastrofefilm. Prisbelønnet oven i købet. Sverige vågner op til en voldsom luftalarm. Tv, internet og telefonnettet er nede, og inden nogen indser, hvad der foregår, sker der en række mystiske angreb rundt omkring i landet. Hvem eller hvad står bag?

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • gys
  • komedie
  • thriller
  • action
  • krimi
  • film
  • streaming
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale