Pressemeddelelse -

OPLEV MIKAEL BIRKKJÆR I NY FLOT KRIMISERIE PÅ C MORE

Mikael Birkkjær pryder rollelisten i C Mores nye originalserie Sthlm Rekviem, der har premiere i begyndelsen af oktober.

En pige bliver kidnappet på Stockholm Centralstation og findes senere dræbt og brændemærket i panden med teksten 'uønsket'. Så er Nordic Noir-scenen ellers sat til Sthlm Rekviem, som er endnu en flot produceret svensk krimiserie, hvor hævn og overgreb er gennemgående temaer.

Mikael Birkkjær spiller rollen som Spencer i Sthlm Rekviem. Han er kæreste med hovedpersonen Fredrika Bergman, der arbejder som civil efterforsker hos politiet, der forsøger at opklare en række brutale og voldsomme mord, som ryster Stockholm.

- Spencer er en voksen mand med fuldskæg. Han er dansker, men arbejder i Sverige, hvor han har et forhold til en yngre flot blond kvinde. Han er et roligt gemyt, der forsøger at være et anker i hendes omtumlede liv og skabe en form for balance i deres forhold, fortæller Mikael Birkkjær om rollen som Spencer.

Mikael Birkkjær har slået sit navn godt og grundigt fast i seersucceser som blandt andet Broen, Forbrydelsen og Borgen og har også trukket på sin store erfaring i forbindelse med optagelserne til Sthlm Rekviem.

- Det var helt uproblematisk at gå ind på et svensk set. Der var mange velkendte ansigter og også danskere bag kameraet, så det mindede lidt om det, jeg kender fra Broen, fortæller Mikael Birkkjær, der fylder 60 år i denne uge.

- Jeg havde nær ikke fået rollen, da de syntes, jeg ser yngre ud, end jeg er. Ved castingen spurgte de derfor, om jeg kunne gro et fuldskæg? Jeg viste dem et billede, hvor jeg havde fuldskæg. Så sagde de, at jeg bare skulle lade det gro igen og så var rollen ellers min, griner Mikael Birkkjær.

Mikael Birkkjær spiller over for Liv Mjönes, der blandt andet er kendt fra den Guldbagge-nominerede All Inclusive, Kristallen-vinderen Torpederna og den roste serie Ettor & nollor. Hun spiller hovedrollen som Fredrika Bergman, der er eneste overlevende familiemedlem efter en tragisk trafikulykke. Fredrika er ramt af sorg og i serien følger vi hendes liv forandre sig fra ensomhed til tosomhed og fra barnløshed til moderskab. Men er Spencer nu også far til barnet?

- Jeg har ikke en klar fornemmelse af handlingsforløbet, da min rolle begrænser min viden til hele historien. På den måde er det anderledes i forhold til Broen, hvor min rolle var større og jeg derfor også kendte mere til plottet. Men stilmæssigt kan serien godt minde lidt om Broen, siger Mikael Birkkjær med henvisning til, at Sthlm Rekviem placerer sig i Nordic Noir-genren.

Sthlm Rekviem er baseret på Kristina Ohlssons succesromaner om den ensomme ulv Fredrika Bergman - og i serien kan du også opleve Jonas Karlsson (Beck m. fl.) i rollen som kommissær Alex Recht og Alexej Manvelov (Okkupert m fl.), der spiller den utilregnelige kollega Peder Rydh.

Fredrik Bergman og hendes kollegaer opklarer fem forskellige sager i løbet af 10 episoder. De to første afsnit af Sthlm Rekviem har premiere på C More onsdag den 3. oktober. Herefter er der nye afsnit hver onsdag.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • sthlm rekviem
  • krimi
  • nordic noir
  • drama
  • serier
  • streaming
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25