Nyhed -

17 kommuner har løftet integrationsindsatsen

Gennem et år har 17 kommuner landet over arbejdet målrettet på at forbedre den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Det er sket i projektet I mål med Integration, og det har været en succes. En årsrapport fra projektet viser, at flere flygtninge kommer i job i de 17 kommuner.

Ifølge årsrapporten, som er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, har langt de fleste kommuner forbedret deres indsats markant.

Ser man fx på borgere, som er blevet selvforsørgede eller kommet i uddannelse, så er den andel steget mellem 9 og 29 procentpoint i projektperioden.

Kommunerne er desuden blevet langt bedre til at bruge de virksomhedsrettede ordninger, og ni af de 17 kommuner ligger i dag over gennemsnittet på dette område.

Ifølge årsrapporten skyldes fremgangen i de 17 kommuner bla.a, at kommunerne har arbejdet systematisk på at afdække deres udfordringer med integration og udviklet initiativer til at komme disse udfordringer til livs.

Samtidig har kommunerne udviklet redskaber til at understøtte deres integrationsindsats. Fx redskaber, som giver borgerne forståelse for den indsats, de skal igennem eller værktøjer,d er giver virksomheder viden om de tilbud, de kan bruge, hvis de tager imod flygtninge.

Læs mere

Læs mere om I mål med Integration

Se overblik over årsrapporten fra Rambøll Management Consulting

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • virksomhed
  • integration
  • cabi
  • arbejdsmarked
  • kommuner
  • kommune
  • socialt ansvar

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relateret materiale