Skip to main content

Over 2.000 virksomheder har deltidsjob slået op på Jobnet for Arbejdsgivere

Nyhed   •   Mar 28, 2019 14:59 CET

Job på få timer kan være en vej til beskæftigelse for mennesker fra kanten af arbejdsgivere, og stadig flere virksomheder slår deltidsjob op på Jobnet for Arbejdsgivere. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I begyndelsen af marts havde mere end 2.200 virksomheder opslået deltidsjob på Jobnet for Arbejdsgivere, og det er en betydelig stigning i forhold til måneden før, hvor knap 1.200 virksomheder havde slået deltidsjob op.

Mange af de opslåede deltidsjob er inden for brancher som rengøring, restauration, it og kundeservice, og 27 procent af de opslåede deltidsjob i marts var med et timetal på under 15 timer om ugen. Og job på få timer kan være et godt skridt på vej i varig beskæftigelse for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos Cabi. 

Jobnet for Arbejdsgivere er gratis og nemt at bruge for virksomheder, og den store vækst i antallet af opslåede stillinger vidner om, at virksomhederne har fået øjnene op for den gratis rekrutteringsservice.

Se her, hvordan du kan bruge Jobnet for Arbejdsgivere