Nyhed -

Redegørelse: Unge med handicap er bagud med uddannelse

Unge med handicap har svært ved at komme i uddannelse eller job. Hver femte ung med et handicap er ikke i gang med eller har gennemført en uddannelse som 19-20 årig. Det gælder kun én ud af 20 af alle unge i samme aldersgruppe.

Det viser Socialpolitisk Redegørelse 2019, som Social- og Indenrigsministeriet netop har offentliggjort.

Redegørelsen viser desuden, at 82 procent af alle unge på 19-20 enten er i uddannelse eller job. Men det gælder kun for 40 procent af de unge, som har et handicap. Og unge med handicap er også stærkt repræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere i forhold til deres jævnaldrende.

"Mange børn og unge med handicap vil være bagud på point hele livet, når vi forsømmer at give dem en uddannelse. De vil gerne lære, være en del af fællesskabet og kunne forsørge sig selv. Uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, så det også passer til unge med brug for mere tid og støtte på uddannelsen," siger formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, i en pressemeddelelse

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • handicap
  • virksomhed
  • rummelig
  • arbejdsmarked

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126