Nyhed -

Unge vil have virksomheder som tager socialt ansvar

Profit er ikke den altoverskyggende drivkraft for unge. De vil have virksomheder, der er med til at løse verdens problemer, viser en ny undersøgelse.

Virksomheder, som alene fokuserer på vækstrater og profit er ude af trit med de ønsker, som unge mellem 24 og 34 år har. De efterlyser i høj grad virksomheder, der tager et socialt ansvar, og er med til at løse verdens problemer.

Det viser en international undersøgelse fra revisions- og konsulentvirksomehden Deloitte, hvor 10.000 unge har deltaget, skriver Politiken.

Ifølge undersøgelsen mener 75 procent af de unge, at virksomhederne fokuserer på deres egen dagsorden frem for på det omgivende samfund. 63 procent mener, at virksomhederne ingen anden ambition har end at tjene penge.

Et stort flertal af de unge mener, at virksomhedern i stedet burde skabe arbejdspladser, forbedre de ansattes liv og karriere og ikke mindst: påvirke samfundet og miljøet positivt.

Og virksomhederne kan ikke tillade sig at ignorere de unges mening. For hvis virksomhederne vil tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i en tid med manglende arbejdskraft, er de nødt til at skifte kurs.

"Når det gælder etik og samfundsansvar, så køber de unge ikke løse hensigtserklæringer og vinduespynt. Der skal være seriøs bund i det, virksomheden foretager sig," siger professor i ledelsesfilosofi ved Roskile Universitet,

Jacob Dahl Rendtorff, til Politiken.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • csr
  • socialt ansvar
  • virksomhed
  • arbejdsmarked

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126