Skip to main content

Sygefraværet skal på dagsordenen i virksomhederne

Pressemeddelelse   •   Apr 12, 2019 13:56 CEST

Hver fjrde dansker føler, at de har et højt stressniveau

En gennemsnitlig dansk lønmodtager har 8,3 sygedage om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Men en stor del af sygefraværet skyldes fx stress eller mobning, og det bliver der nu sat fokus på med en konference i København.

Gennem flere år har sygefraværet for en almindelig dansk lønmodtager ligget på lidt over otte fraværsdage om året. En del af dette sygefravær skyldes eksempelvis influenza, forkølelse eller et brækket ben, og det er et sygefravær, der ikke kan ændres på.

Men en del af sygefraværet på de danske arbejdspladser skyldes fx stress, mobning eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og det er et sygefravær, der kan påvirkes.

Seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen viser fx, at hver fjerde oplever, at de har et højt stressniveau. Og Sundhedsstyrelsen skriver i Den Nationale Sundhedsprofil, at stress udgør et stigende problem for folkesundheden.

Mobning på arbejdspladsen

Derfor er forebyggelse og håndtering af stress et af emnerne, når videns- og netværkshuset Cabi og Lederne holder konference om sygefravær i København. Det sker den 22. maj på Comwell Conference Center.

På konferencen giver Charlotte Bøving, læge og kendt fra tv-programmet ”Lægen flytter ind”, et sundhedsfagligt bud på, hvordan sygefravær minimeres.

Og foruden stress bliver der også sat fokus på emner som mobning på arbejdspladsen, tilbagevenden til arbejde efter alvorlig sygdom samt godt samarbejde mellem den sygemeldte medarbejder, arbejdsgiveren og jobcentret.

FAKTA

  • Sygefraværskonferencen 2019 - Det påvirkelige sygefravær - fra viden til handling
  • 22. maj 2019 kl. 8.30-16.00, Comwell Conference Center Copenhagen
  • Konferencen er arrangeret af Videns- og netværkshuset Cabi og Lederne
  • Læs mere om program og tilmelding på Cabis hjemmeside

Cabi er er et non-profit videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Det er vores mission at fremme et arbejdsmarked med plads til flere. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde udsatte medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet.

Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder.

Vi udvikler metoder og værktøjer, som kan skabe positive forandringer i praksis. Og vi hjælper med tilpasning, implementering og udvikling lokalt i virksomheder og kommuner over hele landet. Altid med øje for et stærkt samarbejde på tværs fx mellem kommuner og virksomheder.

Vedhæftede filer

PDF-dokument