Nyhed -

​Højt blodtryk – en tikkende bombe for katten

Højt blodtryk – hypertension – kan være en tikkende bombe for kattens helbred. Det mener Lene Thaulow, der er en engageret dyrlæge på Evidensia Vordingborg Dyrehospital, som har specialiseret sig i katte og deres sygdomme.

- Hos katte kan højt blodtryk forårsage skader på vitale organer som øjne, nyrer, hjerte og hjerne. Desværre udvikler sygdommen sig snigende uden nogen tydelige advarselstegn, som katteejeren kan opdage.

- Katten kan umiddelbart virke helt frisk, til man begynder at måle blodtrykket eller alvorlige symptomer opstår, siger lene Thaulow.

Derfor kaldes tilstanden også ”The Silent Killer”.

Ligesom hos mennesker er højt blodtryk relativt hyppigt blandt ældre individer. Studier viser at mindst 1 ud af 8 katte over 9 år berøres af denne sygdome og hvis katten har en kronisk nyresygdom eller en overaktiv skjoldbruskkirtel, så er risikoen endnu større, 1 ud af 3 har højt blodtryk.

Forebyggelse er nøgleordet, når man taler om hypertension hos kat, idet tidlig opdagelse og behandling af lidelsen kan forhindre skade på de vigtige organer. Diagnosen stilles let ved at få målt kattens blodtryk hos dyrlægen.

Katteorganisationen ISFM (International Society of Feline Medicine) anbefaler at man måler kattens blodtryk mindst én gang om året fra katten er 7 år og to gange om året efter 12 års alderen.

Vil du vide mere om højt blodtryk hos kat – se filmen med dr. Roseanne Jepson, seniordyrlæge på Royal Veterinary College i England, eller besøg www.Amodeus.vet/da. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os hos Ceva Animal Health.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • kat

Kontakt

Annika Kulle

Pressekontakt Nordic Brand Manager OTC +46 46-245 68 23

Jessica Östman

Pressekontakt Nordic Brand Manager Pharma +46 46-245 68 25

Pauline Eckerström

Pressekontakt Nordic Marketing Coordinator +46 46-245 68 37