Pressemeddelelse -

Forhøjet mængde bioethanol i brændstof under kontrol

På visse INGO, Circle K og 1-2-3 stationer primært i Østjylland er der blevet konstateret en højere bioethanol iblanding i en sending blyfri 95. Det har medført at nogle bilister kan opleve, at motoren ikke fungerer optimalt, hvis man har tanket fra denne enkelte sending brændstof fra disse stationer. Sagen er nu under kontrol, og man kan igen trygt handle benzin på de åbne INGO, 1-2-3 eller Circle K-stationer i Øst- og Midtjylland.

Circle K Danmark, INGO Denmark og 1-2-3-stationerne har kunnet konstatere, at der var blevet distribueret en sending blyfri 95-brændstof til visse stationer i primært Aarhus-området, hvor iblandingsforholdet af bioethanol var højere end normalt. Siden fejlen blev opdaget, er der blevet indrapporteret ca. 20 sager, som INGO og Circle K er i gang med at nå til bunds i. Energi- og brændstofdirektør Peter Rasmussen fra Circle K udtaler:

Vi er opmærksomme på problemstillingen på de visse stationer i primært Østjylland. Vi har undersøgt sagen og har indsnævret problemet således, at alle de stationer hvor der kunne have været et problem er lukket for salg eller har fået udskiftet det produkt, der er meldt fejl på. Problemet opstod på terminalen i Aarhus, hvor vi henter produkter til Midtjylland. Normalt blander vi 10% bioethanol i benzinen. Ved en fejl var der enkelt sending brændstof af typen blyfri 95, som blev distribueret d. 9. og 10. juli, hvor indholdet af bioethanol var lidt højere end normalt. Dette er nu udbedret”.

Kompensation til kunder, som har oplevet negative konsekvenser

Alle kunder der har haft problemer som konsekvens af dette vil vi selvfølgelig sørge for blive holdt skadesløs. INGO og Circle K opfordrer derfor kunder, der har oplevet problemer som konsekvens af denne hændelse, til at henvende sig til sin mekaniker for at få bilen tilset. Hvis mekanikeren finder belæg for, at der har været en negativ konsekvens af tankningen og brugen af brændstof fra denne sending, opfordrer vi kunden til at henvende sig kundeservice med en reklamation med dokumentationen fra mekanikeren. 

For mere information kontakt venligst Circle K's kundeservice på nr. 70 101 101.

Mediehenvendelser til INGO og Circle K

For henvendelser til INGO, kontakt da venligst Landechef fra INGO, Jesper Hyldal på nr. 21 24 47 55.

For henvendelser til Circle K kontakt da kommunikationsansvarlig Dennis Dalgaard på nr. 20 97 02 26 eller på pressedk@circlekeurope.com

For brændstofteknisk information kontakt da gerne Circle Ks brændstofekspert David Vissinger på nr. 33 42 40 59 eller energi- og brændstofsdirektør Peter Rasmussen på nr. 33 42 43 03. 

Emner

  • Biltrafik

Kategorier

  • bioethanol
  • ingo
  • brændstof
  • 1-2-3
  • circle k

Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen. Circle K har over 270 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51