Skip to main content

CISUs generalforsamling er udskudt - kurser bliver digitale

Nyhed   •   Mar 19, 2020 12:12 CET

CISUs bestyrelse har besluttet at udskyde årets generalforsamling, som sammen med en stor fest skulle markere organisationens 25 års jubilæum. Det sker på grund af coronavirus, som lammer begivenheder over hele verden. Bestyrelsen vil i den nærmeste tid finde en anden dato, hvor man kan mødes fysisk og ikke online som mange andre møder.

- Det er rigtigt trist at skulle rykke generalforsamlingen, men kernen i CISU er vores medlemsorganisationer og generalforsamlingen er det sted, hvor vi samles engang om året, siger forperson Katrine Skamris.

- Det er her, vi mødes og lægger de store overordnede rammer for udviklingen af CISU. Det er vores øverste beslutningsinstans, og det er her bestyrelsen bliver valgt og får sin demokratiske legitimitet, siger hun.

På CISUs sekretariat er alle fysiske møder, rådgivninger og kurser foreløbig aflyst frem til påske. Nogle af dem vil i stedet blive afholdt digitalt, og der bliver arbejdet på højtryk for at finde digitale muligheder for så mange kurser som muligt. Alle tilmeldte deltagere vil få besked, og man kan følge med på cisu.dk.

Det er lykkedes at skabe rammer for at kunne afholde de fleste rådgivninger digitalt, og man kan søge om rådgivning på helt normal vis.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.