Skip to main content

Hvorfor stille op til CISUs bestyrelse?

Nyhed   •   Feb 21, 2019 14:15 CET

Der skal vælges fire nye medlemmer til CISUs bestyrelse. Poster, som de to afgående bestyrelsesmedlemmer Vibeke Tuxen og Claus Hedegaard-Jensen begge har været glade for at have.

Vibeke Tuxen har siddet i CISUs bestyrelse i 12 år. Hun fortæller blandt andet at hun har fået et ekstremt godt kendsskab til organisationsudvikling.

-CISUs bestyrelse har givet mig en enorm stor erfaring og viden og et stort netværk. Jeg har fået mulighed for at øve indflydelse på udviklingen i danske organisationers u-landsarbejde og arbejde for, at alle organisationer kan være med. Og jeg har lært om de store sammenhænge, som vi alle indgår i. Jeg har bidraget til at påvirke beslutningstagere og samtidigt selv lært utroligt meget om organisationsudvikling og bestyrelsesarbejde, som jeg har taget med mig tilbage til min egen organisation. CISU er en meget berigende og velfungerende organisation at være med i.

Det er Claus Hedegaard-Jensen enig i.

-At side i CISUs bestyrelse giver ikke bare et indblik i og indflydelse på CISUs virke. Man får også mulighed for at komme ind bag facaden på CISUs sekretariatet og lære alle dets medarbejdere endnu bedre at kende. Man skal stille op til bestyrelsen fordi det er sjovt og spændende, og man møder en masse dejlige mennesker, fortæller han.

De fire nye bestyrelesmedlemmer vælges på CISUs generalforsamling d. 6. april. Der er tradition for kampvalg, og bestyrelsen opfordrer alle interesserede til at stille op.

Meld dit kandidatur ved at sende en mail til Andrea Kiel fra sekretariatet på akc@cisu.dk senest den 26. marts, hvor du på maks en halv side præsentere dig selv og det, du vil arbejde for i bestyrelsen.

Det er også muligt, at stille op på dagen.



Læs mere om den nuværende bestyrelse, opgaverne og generalforsamlingen her.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.