Gå til indhold
Penge er sølv, netværk er guld – oplysning er målet

Nyhed -

Penge er sølv, netværk er guld – oplysning er målet

Deltagerne i det EU-financierede Frame Voice Report!-projekt havde på forhånd givet udtryk for, at de så frem til at danne netværk med de andre organisationer og muligheden for at trække på deres viden og erfaring.

Det var dog først, da Maria Molde, international koordinator i CISU og tovholder på Frame, Voice, Report!, op til dagens første kaffepausen bad deltagerne om at rejse sig op, og stille sig ind i midten af den hestesko af borde, som de havde siddet, i at deltagerne begyndte at tale med hinanden.

Derefter tog snakken så meget fart, at fadet med kage til kaffepausen stod næsten uberørt hen.

Forskellige projekter og fælles udfordringer

Frame, Voice, Report! er en pulje, som organisationer kan søge til projekter, der har som formål at oplyse EU-borgere om FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. CISU er lead-ansøger på puljen, og derfor også ansvarlig for at få skudt projektet godt i gang.

De forskellige deltager-organisationer, der har fået bevilling fra Frame, Voice, Report-puljen, har vidt forskellige projekter. En dem er Afrika Kontakt, der sammen med organisationen Levende Hav vil lave en madfestival og skabe fokus på begrebet ’’madsuverænitet’’. En anden, Operation Dagsværk, vil forsøge at kommunikere bredere ud om de projekter, de allerede har sat i verden.

Andre vil producere dokumentarfilm, fange de unge med youtubere eller undervise skolelærere i verdensmålene. Samlet set vil de forskellige organisationers projekter dække en lang række af FNs verdensmål, og derudover henvende sig til mange forskellige målgrupper.

Frame, Voice, Report!
  • Projektet er bevilliget af EU
  • Formålet er at skabe opmærksomhed omkring FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
  • CISU har i alt 5,5 millioner kroner til uddeling over to ansøgningsrunder.
  • Man kan ansøge om projekter mellem 40.000 kr. og 220.000 kr. To organisationer kan sammen søge op til 440.000 kr.
  • De danske bevillingshavere er: Afrika Kontakt, Crossing Borders, FIC, IDAs Bæredygtighedskaravane, Operation Dagsværk, Skoleliv i Nepal, Ulandssekretariatet, Ungdommens Røde Kors og VedvareneEnergi.

Vigtig viden og nye idéer

Fælles for alle organisationerne er dog, at netværk og erfaringsudveksling er en af de vigtigste ting, de kan tage med fra aftenens opstartsseminar.

- Det er rigtig godt at få inspiration af de andre organisationer. Deres erfaringer kan være med til at skærpe vores indsatser, siger Signe Hedeskov, projektsekretær i Operation Dagsværk.Fælles for alle organisationerne er dog, at netværk og erfaringsudveksling er en af de vigtigste ting, de kan tage med fra aftenens opstartsseminar.

Nana Winther Kjær, der er praktikant i Afrika Kontakt er enig.

- Vi har fået belyst nogle aspekter af vores projekt, som vi ikke havde tænkt over før. Det giver super gode idéer, som vi kan tage med hjem, fortæller hun.

At turde tage chancer

Frame Voice Report! Giver også deltagerne mulighed for at tage nogle chancer og prøve nogle ting af, de ikke havde afprøvet ellers. Det skyldes ifølge koordinator på puljen Maria Molde fra CISU, at det blandt andet er muligt at søge midler til løn, hvilket ikke er muligt gennem CISUs oplysningspulje.

For Operation Dagsværk betyder puljen, at de kan udforske nye vinkler på deres kampagnearbejde.

- Vi har mulighed for, at eksperimentere med at fortælle om, hvilke forandringer vores aktiviteter skaber, i stedet for kun at fortælle om, hvilke aktiviteter vi laver i fremtiden, fortæller Signe Hedeskov fra Operation Dagsværk.

Og det er lige netop den slags nye vinkler, som puljen også har til formål at fremme.

- Det er vigtigt, at vi med den her pulje kan fremme konstruktiv kommunikation, siger Maria Molde og uddyber:

- Hvis vi fortæller omverdenen om de forandringer, vores deltager-organisationer er med til at skabe, og i det hele taget fortæller om den fremgang, der sker i verdener, er vi også med til at øge folks tro på, at det nytter at engagere sig i verdens udvikling.

Frame, Voice, Report! giver organisationerne redskaber til at overveje, hvordan de kommunikerer, og hvordan de kan gøre det mere konstruktivt.

Erfaringsudveksling

Netop kommunikationen til omverdenen var en udfordring for mange af deltagerne. Hvordan fanger man folk på sociale medier, og hvordan får man pressens opmærksomhed? Det var nogle af de spørgsmål, der gik igen.

Maria Molde mener, at noget af det vigtigste, deltagerorganisationerne kan få ud af at deltage i Frame, Voice, Report!-arrangementerne, er muligheden for sammen med andre at udforske, hvordan man helt konkret laver konstruktive, engagerende budskaber.

En ting er nemlig teori, en anden er praksis, og der har hverken CISU eller medlemmerne det klare svar, siger hun.

Frame, Voice, Report!’s anden ansøgningsrunde har deadline d. 31. januar 2019. Se mere om puljen på www.framevoicereport.org/da
Som en del af projektet bliver der afholdt en række kurser, der er åbne for alle medlemsorganisationer af CISU. Dem kan man læse om her. 

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark