Skip to main content

CLEVER forbinder Danmark med hurtigopladning ved Storebæltsbroen

Pressemeddelelse   •   Maj 28, 2014 08:29 CEST

CLEVERs landsdækkende ladenetværk binder nu også Sjælland og Jylland sammen for Volkswagen e-up!- eller BMW i3-elbilejere. CLEVER åbner nemlig en Combo hurtiglade-station, der oplader de nye tyske elbiler på bare 25-30 minutter ved trafikknudepunktet Knudshoved i Nyborg.

Den nye Combo hurtiglade-station kan oplade de ny elbiler fra Volkswagen og BMW på bare 20-35 minutter og bliver nabo til en CHAdeMO hurtiglade-station, der kan oplade blandt andet Nissans elbiler.

Det betyder, at uanset hvilken elbil du kører i, kan du nu komme uproblematisk over Storebælt.

Opladning, der følger bilerne

Elbiloperatøren CLEVER driver Danmarks eneste ladenetværk af 50 kW hurtiglade-stationer, hvor elbiler kan oplades til 80 procent på blot 20-30 minutter. Indtil november 2013 har der kun været elbiler med CHAdeMO hurtigopladning på markedet i Danmark.

Men med Volkswagen og BMW’s nye elbiler kommer der nu også elbiler med Combo-hurtigopladning. Derfor udvider CLEVER nu sit ladenetværk med 50 styks ladestationer, der også passer til disse biler.

CLEVER åbnede allerede i 2012 en CHAdeMO hurtiglade-station ved Knudshoved rastepladsen, og den har altså nu fået følgeskab af en Combo hurtiglade-station, til de nyeste elbilmodeller på markedet.

Endelig kommer der også en Type 2 hurtiglade-stander, der lader Renault ZOE og Tesla med 22 kW – det betyder, at alle elbiler kan få ny energi i ved Storebæltsbroen.

”CLEVERs strategi er at følge bilen. Og derfor sørger vi selvfølgelig for, som dansk elbiloperatør, at etablere opladning til alle de elbiler, der kommer på det danske marked. Det betyder, at du som elbilist altid kan være sikker på, at der er ladestandere eller hurtiglade-stationer i vores netværk, der passer til din elbil. Elbil og opladning går hånd i hånd, og derfor er det vigtigt, at vi har en ladeinfrastruktur, der skaber tryghed, ” siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER.

CLEVERs app til smartphone giver overblik over alle ladestandere og hurtiglade-stationer i CLEVERs ladenetværk – og viser om de er ledige eller i brug. Følg også udrulningen på www.clever.dk

Jylland og Sjælland forbundet

Knudshoved er et trafikknudepunkt og et vigtigt brohoved, der forbinder Øerne og Jylland og dermed en vigtig placering.

- Vi er glade for samarbejdet med Sund & Bælt, der ejer rastepladsen ved Nyborg, og for med denne vigtige placering at kunne binde landsdelene sammen og samtidig tilbyde elbilister mulighed for at lade elbilen op, mens de nyder udsigten over Storebælt og bruger stedets faciliteter, siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER.

CLEVERs ladestandere passer til alle moderne elbiler på det danske marked.

CLEVER er Danmarks førende elbiloperatør. Vi tilbyder opladning til alle elbiler på markedet med installation af ladeboks i hjemmet og på arbejdspladsen, hvor den primære opladning foregår.

CLEVER har et landsdækkende ladenetværk med mere end 340 hurtiglade-punkter (22 kW, 43 kW og 50 kW (både Type 2, Combo og CHAdeMo standard)), som passer til alle moderne elbiler på markedet.

Hent vores app: https://www.clever.dk/app/ - og find vej til alle vores ladestationer.

CLEVER er dansk og ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og dermed er 2,7 mio. danskere gennem deres energiselskab medejere af CLEVER.