Skip to main content

CLEVER sætter strøm til Femern med ny hurtiglade-station

Pressemeddelelse   •   Feb 18, 2016 09:28 CET

Skandinaviens førende elbiloperatør CLEVER sætter strøm til en ny hurtiglade-station på Femern, der kan oplade alle moderne elbiler hurtigt med hhv. 50 kW CCS og CHAdeMO og 43 kW på Type 2-stik. Hurtiglade-stationen ligger ved Fleggaard og giver gode muligheder til elbilister, der skal til Tyskland, for at tage færgen fra Rødby til Putgarden og lade op ved Fleggaard på den anden side af grænsen.

Den nye hurtiglade-station på Femern er en af fire nye hurtiglade-stationer, der udgør CLEVERs første placeringer i Tyskland. Ud over at sikre hurtige og gode lademuligheder for lokale elbilister i Nordtyskland gør de det muligt for CLEVERs danske og svenske kunder at besøge Tyskland i deres elbil – og de nye hurtiglade-stationers placeringer gør det blandt andet muligt at tage på tur til Hamborg i elbilen.

- Når vi spørger vores kunder, svarer 82%, at de gerne vil køre langt og køre over grænserne til nabolandene i elbil. Det kræver opladning under rejsen, og det kræver, at man som elbilist kan regne med, at man hurtigt og let kan få strøm på sin elbil undervejs. Det er det, vi leverer – en veludbygget infrastruktur på tværs af landegrænser med hurtig opladning, der passer til alle elbiler på markedet, fortæller CLEVERs adm. direktør Casper Kirketerp-Møller.


Gratis strøm på CLEVERs ladestandere i Tyskland den første tid
Den første tid kan elbilister ikke bare køre bæredygtigt og grønt, men gratis, på strøm fra CLEVERs hurtiglade-stationer i Tyskland. Elbiloperatøren har nemlig valgt, at det skal være gratis at lade op på de nye hurtiglade-stationer i Tyskland frem til d. 31. marts 2016.


Klar indkøbene mens bilen lader op
Det er er en central del af CLEVERs strategi, at deres ladepunkter skal være placeret steder, der gør det nemt og bekvemt for elbilisterne at få strøm på bilen. Den nye hurtiglade-station på Femern er placeret ved en Fleggaard, hvilket betyder, at elbilisterne kan gå på opdagelse i det billige grænsehandelsmarked, mens bilen lader op til hjemrejsen.

Hos Fleggaard ser man positivt på det nye tiltag og ser frem til partnerskabet med CLEVER.

- Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder en bred vifte af servicemuligheder og er nu særligt glade for at kunne tilbyde denne ekstra service for det stigende antal elbiler, som vi også oplever blandt vores kunder, siger salgsdirektør hos Fleggaard Lars Mose Iversen.

Samme ladesystem i alle lande
Kunder kan benytte det samme ladekort til alle CLEVERs ladestandere – uanset, om de er i Sverige, Danmark eller Tyskland, og hurtiglade-stationerne er de samme, som CLEVER-kunderne kender dem fra CLEVERs hurtiglade-stationer i Danmark og Sverige, så CLEVERs kunder kan få ny energi på bilen nemt og hurtigt uden at skulle bekymre sig, når de krydser landegrænserne.


Støttet af EU
Opgraderingen af CLEVERs ladenetværk er samfinansieret af EU, med støtte fra Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T). Der er tale om et omfattende transnationalt projekt, der etablerer en europæisk elbilkorridor af hurtiglade-stationer gennem Europa.


Adresse:
Fleggaard Burg, Mummendorfer Weg 7, 23769 Fehmarn, Tyskland


På CLEVERs gratis app kan man se, om hurtiglade-stationen er ledig.

Kontakt:

CLEVER
Kommunikationschef
Vibeke Agerdal Kristiansen
Mobil: +45 52 19 08 49
E-mail: vak@clever.dk


Fleggaard:
Salgsdirektør
Lars Mose Iversen
Telefon: +49 461 77 30 20 30
E-mail: lmi@fleggaard.dk

CLEVER er Skandinaviens førende elbiloperatør. Vi tilbyder opladning til alle elbiler på markedet med installation af ladeboks i hjemmet og på arbejdspladsen, hvor den primære opladning foregår.

CLEVER har et landsdækkende ladenetværk med mere end 500 hurtiglade-punkter i Danmark (22 kW, 43 kW og 50 kW (både Type 2, CCS og CHAdeMO-standard)), og er ved at etablere et tilsvarende netværk i Sverige. CLEVER har desuden etableret fire hurtiglade-stationer i Nordtyskland.

Hent vores app: https://www.clever.dk/app/ - og find vej til alle vores ladestationer i både Danmark, Sverige og Tyskland.

CLEVER er dansk og ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og dermed er 2,7 mio. danskere gennem deres energiselskab medejere af CLEVER.