Skip to main content

Fire nye ladestationer langs Sønderjyske og Nordjyske motorvej

Pressemeddelelse   •   Aug 20, 2015 07:30 CEST

Elbiloperatøren CLEVER har netop sat strøm til fire nye hurtiglade-stationer med tre stik, der kan oplade alle moderne elbiler på under en halv time ved rastepladserne Ustrup Øst og Vest på Sønderjyske motorvej og rastepladserne Gudenå Øst og Gudenå Vest på Nordjyske motorvej.

Elbiloperatøren CLEVER driver et landsdækkende netværk af 520 hurtiglade-punkter til elbiler. Og som en del af Vejdirektoratets opsætning af ladestationer til elbiler langs motorvejsnettet tilføjer CLEVER nu to hurtig-ladestationer ved Vojens og to ved Randers til sin eksisterende motorvejskorridor.

Oplad elbilen på rastepladsen
CLEVER har vundet Vejdirektoratets udbud om ladestationer på rastepladser langs den Nordjyske og Sønderjyske motorvej, og derfor er elbilister nu endnu bedre stillet på motorvejen, når CLEVERs eksisterende ladenetværk udbygges derfor med fire ny ladestationer langs motorvejen.

-CLEVERs korridor af hurtiglade-stationer langs motorvejen fra København til Århus bliver flittigt brugt, og vi er glade for med åbningen af yderligere fire relevante placeringer langs den sønderjyske motorvej og den nordjyske motorvej, at kunne byde endnu flere elbilister velkommen på netværket, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør, CLEVER.

I CLEVERs ladenetværk til elbiler er der både 22, 43 og 50 kW-opladning, der passer til alle moderne elbiler. På CLEVERs gratis app kan du se live status for alle ladestationer - og se om de er i brug eller ledige, inden du kører til dem.

Opladning til alle elbiler
De to nye ladestationer har hver tre stik til hurtigopladning, det betyder både DC-opladning med 50 kW med CHAdeMO-stik til f.eks. Nissan LEAF og DC-opladning med 50 kW med CCS-stik til f.eks. BMW i3 og Volkswagen e-up! og e-Golf. Og som noget helt nyt AC-opladning med 43 kW med Type 2-stik, der specifikt passer til Renault ZOE Z.E. og Tesla.

-Det skal være nemt at køre elbil, og derfor etablerer vi ladestationer, der passer til alle moderne elbiler. Det betyder, at du som elbilist altid kan være sikker på, at der er ladestandere eller hurtiglade-stationer i vores netværk, der passer til din elbil. Det vigtigt, at vi har en ladeinfrastruktur, der skaber tryghed for elbilister, som altid kan få strøm på elbilen fra CLEVER, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør i CLEVER.

Adresser på de fire nye hurtig-ladestationer:
Ustrup Øst, Sønderjyske Motorvej 685, 6500 Vojens
Ustrup Vest, Sønderjyske Motorvej 686, 6500 VojensGudenå Øst, Nordjyske Motorvej 401, 8940 Randers SVGudenå Vest, Nordjyske Motorvej, 8940 Randers SV

CLEVER er Danmarks førende elbiloperatør. Vi tilbyder opladning til alle elbiler på markedet med installation af ladeboks i hjemmet og på arbejdspladsen, hvor den primære opladning foregår.

CLEVER har et landsdækkende ladenetværk med mere end 360 hurtiglade-punkter (22 kW, 43 kW og 50 kW (både Type 2, CCS og CHAdeMO-standard)), som passer til alle moderne elbiler på markedet.

Hent vores app: https://www.clever.dk/app/ - og find vej til alle vores ladestationer.

CLEVER er dansk og ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og dermed er 2,7 mio. danskere gennem deres energiselskab medejere af CLEVER.