Skip to main content

Flere ladestandere til elbiler i København

Pressemeddelelse   •   Jan 10, 2017 08:00 CET

Ladestanderen fra CLEVER kan lade to elbiler op samtidig. Her ses den ene ladestander ved Nørrebros Runddel.

CLEVER har netop sat strøm til fire nye 22 kW ladestandere i København, to på Østerbro på Sibeliusgade ved Svanemøllen Station og to ved Nørrebros Runddel.

CLEVER vil løbet af det næste år sætte 120 nye 22 kW ladestandere op i hovedstadsområdet og i Sydsverige, som skal supplere CLEVERs ladenetværk.

En del af Nordens hurtigste ladenetværk

De nye 22 kW ladestandere vil alle indgå i CLEVERs ladenetværk. CLEVERs ladenetværk tæller mere end 900 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland. Ladestanderne i CLEVERs netværk er alle med 22 kW og opefter. Det gør det nemt for elbilister på farten, der har brug for hurtig opladning af elbilen.

Tilgængelighed er vigtig

Med ladestandere i byen følger udfordringen med, at biler holder parkeret på ladepladserne uden at lade på ladestanderne. I CLEVER opfordrer man generelt til, at elbilister tager hensyn til hinanden og bruger ladepladserne, hvis man har brug for strøm og parkerer på generelle parkeringspladser, hvis man blot skal parkere.

”En ladestander er kritisk infrastruktur. Som elbilist er du afhængig af at kunne komme til ladestanderen for at kunne få strøm på elbilen og kunne komme videre. Derfor gør vi meget for at få skiltning på pladserne hurtigst muligt, og vi opfordrer generelt til, at man benytter ladepladserne til at lade op, og ikke blot til parkering, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør i CLEVER.

Inden udgangen af 2017 vil CLEVER have sat strøm til i alt 120 nye 22 kW ladestandere, der hver kan lade to elbiler. Ladestanderne er samfinansieret af EUs ’Connecting Europe Facility’-program.

Læs mere om projektet på: https://clever.dk/eu-project/

De fire nye ladestandere står på:

  • Sibeliusgade 9 ved Svanemøllen st. 2100 København Ø
  • Fyensgade 9 ved Nørrebros Runddel, 2200 København N

Der vil blive skiltet på ladepladserne, at pladsen de er forbeholdt elbiler. Københavns Kommune sætter skilte op og de er på vej. Men indtil skiltene er sat op, vil der være risiko for at ladepladsen er optaget af andre biler. Når skiltet med forbeholdt elbiler er sat op vil konventionelle biler få bøder for at holde på pladserne.

CLEVER er blandt andet ejet af SEAS-NVE, der leverer strøm til de nye ladestandere.

CLEVER gør det let at køre elbil og leverer ladeløsninger, der passer til alle behov, uanset om elbilen skal lades op derhjemme, på arbejdspladsen eller på farten.

CLEVERs ladenetværk består af mere end 900 ladepunkter, der passer til alle elbiler. CLEVERs ladekort giver adgang til CLEVERs ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland.

CLEVER i Danmark er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, Eniig og Energi Fyn, og har eksisteret siden 2009. CLEVER Sverige blev etableret i 2015.

CLEVERs app: https://www.clever.dk/app/- viser vej til alle vores ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland. App’en fortæller også om ladestanderne er ledige.