Skip to main content

Volvo vælger CLEVER til opladning af deres biler

Pressemeddelelse   •   Jan 31, 2017 14:25 CET

Volvos plug-in hybridbiler kan benytte CLEVERs 1000 ladepunkter

CLEVER og Volvo kan i dag præsentere et nyt samarbejde. CLEVER skal lade Volvos el- og plug-in hybridbiler op både hjemme hos kunderne og på CLEVERs ladenetværk, som tæller mere end 1000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Nordtyskland.

Volvo er kendt for at have et meget højt sikkerhedsniveau i deres biler. Det gælder også deres nye plug-in hybridbiler V90, S90 og XC90 – og det skal naturligvis også gælde opladningen af Volvos biler, hvorfor Volvo har valgt CLEVER til at stå for opladningen af deres biler. CLEVER tilbyder CLEVER Unlimited til Volvos biler. CLEVER Unlimited betyder frit forbrug af strøm både hjemme og på farten til Volvos plug-in hybridbiler til kun 299 kr. per måned. Ønsker man kun, at benytte CLEVERs ladenetværk betaler man blot 199 kr. pr. måned for frit forbrug.

”Vi tror på, at el har en stor plads i fremtidens transport. Det skal være nemt og sikkert at køre på el og vi ønsker, at vores kunder får udnyttet muligheden for el bedst muligt i plug-in hybridbilerne. Vi har valgt CLEVER som samarbejdspartner, fordi de har det største ekspertise i opladning af elbiler og plug-in hybridbiler og fordi de, ligesom Volvo, går op i sikkerhed. Vi lægger vægt på, at CLEVERs løsninger lever op til alle gældende sikkerhedskrav. Med CLEVER Unlimited får vores kunder netop installeret en ladeboks derhjemme og kan lade frit på CLEVERs ladenetværk både i Danmark og i Sverige, siger Market Manager Thomas W. Hansen, Volvo Car Denmark A/S

Nordens hurtigste ladenetværk

CLEVERs ladenetværk består af mere end 1000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Nordtyskland og med CLEVER Unlimited er der frit forbrug på hele ladenetværket.

”Volvo repræsenterer både kvalitet og sikkerhed i biler og det er det samme vi repræsenterer i opladning, så en Volvo med en ladeløsning fra CLEVER er et godt match, og derfor er vi også glade for, at de har valgt CLEVER som opladningspartner, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør i CLEVER.

Kunder, der får installeret en CLEVER ladeboks, kan føle sig sikre på at overholde alle gældende regler om sikkerhed i elinstallationer og ladeboksen overholder desuden alle krav fra SKAT og sikkerhedsstyrelsen.

Fakta om Volvos biler:

Følgende Volvo modeller leveres som Plug-In Hybrid:

Volvo XC 90 /V90 /S90

Om Volvo Car Group

Volvo blev grundlagt i 1927. I dag er Volvo Cars et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden med et salg på 534.332 biler i 2016 i omkring 100 lande. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af Zhejiang Geely Holding (Geely Holding) i Kina. Firmaet var en del af den svenske Volvo-koncern frem til 1999, hvor selskabet blev købt af Ford Motor Company i USA. I 2010 blev Volvo Cars købt af Geely Holding.

Ved udgangen af december 2016 havde Volvo Cars omkring 30.000 ansatte på verdensplan. Volvo Cars hovedkontor, produktudvikling, markering og administrative funktioner er hovedsagligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars hovedkontor for Kina ligger i Shanghai. Selskabets vigtigste fabrikker er placeret i Göteborg (Sverige) Gent (Belgien) Chengdu og Daqing (Kina) og i Olofström i Sverige, hvor der presses pladedele til de forskellige fabrikker.

For yderligere information:

Vibeke Agerdal Kristiansen, Kommunikationschef CLEVER, vak@clever.dk Tlf.: +45 52190849

Jan Larsen, PR Manager, Volvo, jan.larsen@volvocars.com Tlf.: +45 21207573

CLEVER gør det let at køre elbil og leverer ladeløsninger, der passer til alle behov, uanset om elbilen skal lades op derhjemme, på arbejdspladsen eller på farten.

CLEVERs ladenetværk består af mere end 1000 ladepunkter, der passer til alle elbiler. CLEVERs ladekort giver adgang til CLEVERs ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland.

CLEVER i Danmark er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, Eniig og Energi Fyn, og har eksisteret siden 2009. CLEVER Sverige blev etableret i 2015.

CLEVERs app: https://clever.dk/clever-app/  viser vej til alle vores ladestandere i både Danmark, Sverige og Tyskland. App’en fortæller også om ladestanderne er ledige.