Skip to main content

EU's godkendelse af nyt steviasødemiddel giver forbrugerne flere valgmulighede

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2011 13:43 CET

”Coca-Cola er begejstret over Europa-Kommissionens afgørelse, der understøtter vores udviklingsstrategi og ønske om at tilbyde forbrugeren et større udvalg af velsmagende drikkevarer med mindre sukker og færre kalorier. Selvom vi ikke har planer om at ændre vores unikke opskrift på Coca-Cola, arbejder vi aktivt på at se, hvor vores nye steviasødemiddel kan passe bedst ind i vores produktportefølje. Det steviabaserede sødemiddel vil ikke erstatte andre sødemidler, som vi allerede anvender i mange populære læskedrikke som for eksempel Cola-Cola light eller Coca-Cola zero. Men det nye sødemiddel er et velkomment bidrag til udvalget af kaloriefri sødemidler, som vi allerede anvender,” siger Mikael Bonde Nielsen, Public Affairs and Communications Director i Coca-Cola Nordic Services.

I Europa har Coca-Cola siden 2000 allerede reduceret det gennemsnitlige kalorieniveau i selskabets læskedrikke med brus med ti pct. I dag udgør drikkevarer med lavt indhold af eller uden kalorier 30 pct. af Coca-Colas salg i Europa.

Stevia er endnu et eksempel på Coca-Colas arbejde med at udvikle og tilbyde forbrugerne de produkter, de ønsker og har brug for. Coca-Cola var et af de første selskaber til at lancere drikkevarer sødet med stevia kombineret med andre sødemidler, da Frankrig godkendte brugen af stevia som sødemiddel i føde- og drikkevarer i 2009. De franske forbrugere har derfor fx kunnet nyde en velsmagende steviasødet Franta still med 30 pct. mindre sukker siden marts 2010.

Resultatet af mange års forskning i sødemidler
Coca-Cola har arbejdet med udvikling af sødemidler i næsten 50 år for at hjælpe med at levere varierede produkter og muligheder, der imødekommer forbrugernes behov for at nyde forfriskelser og indtage næring og væske.



Sødemidlet, der nu er godkendt i EU, er resultatet af seks års banebrydende arbejde i Coca-Cola og Cargill for at udvikle et kaloriefrit sødemiddel, der stammer fra steviaplantens blade (stevia rebaudiana).

Fakta om stevia 


1. Coca-Cola har i dag mere end 30 læskedrikke og øvrige drikkevarer på verdensplan, der er sødet med stevia i kombination med andre sødemidler

2. Sikkerheden af den stevia, Coca-Cola bruger, er blevet slået fast med mere end 25 års videnskabelig forskning og offentliggørelse af sikkerhedsstudier fra et stramt, omfattende forskningsprogram.

3. Sødemidler baseret på stevia har en lang tradition for anvendelse i flere lande, inklusive Japan og Paraguay, og de er i dag tilladte at bruge i mange lande, bl.a. USA, Canada, Frankrig, Mexico, Japan, Korea, Taiwan, Kina, Rusland, Australien, Argentina, New Zealand, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Brasilien, Schweiz Malaysia, Ghana, Tyrkiet, Marokko og Nigeria.

4.I 2010 vurderede den Europæiske Fødevarersikkerhedsautoritet (EFSA) sikkerheden af steviol glycosides, som stammer fra stevia, og fastsatte en acceptabel daglig indtagen (ADI) for sikker brug. Denne vurdering er blevet bekræftet i dag med den endelige EU-regulerede godkendelse af sødemidler fremstillet af stevia.

5.Steviabladet er en naturlig kilde til sødme. Steviaplanten er en lille busk fra krysantemumfamilien, der er blevet plantet, høstet og brugt til at søde føde- og drikkevarer i Sydamerika i to århundreder. Paraguays Guaraniurbefolkning var de første til at anvende stødte steviablade til at søde drikkevarer.


Coca-Cola® kommer til Danmark i 1936, da Wiibroes Bryggeri i Helsingør køber rettighederne til at tappe og sælge det. På grund af 2. verdenskrig og de produktionsvanskeligheder, det medfører, fx rationering af sukker, bliver produktionen dog indstillet i 1943.

Først i 1959 genoptages Coca-Cola-produktionen igen i Danmark. Denne gang er det Dansk Delikatessekompagni A/S (Dadeko A/S), der står for produktionen og for markedet i Østdanmark, mens Vestdanmark først får et tapperi året efter – Wilian & Madsen i Højbjerg ved Århus. I 1980 fusionerer de to virksomheder til én: Dadeko A/S.
I 1992 overtager Carlsberg-koncernen aktiemajoriteten i Dadeko A/S og skifter i 1998 navn til Coca-Cola Tapperierne A/S. Siden er produktionen af Coca-Cola fuldt integreret som en del af Carlsberg Danmark A/S.

Coca-Cola Tapperierne A/S samles i år 2000 i Fredericia, og dermed er al produktion af samtlige produkter fra The Coca-Cola Company i Danmark samlet ét sted. Tapperierne står for produktion, distribution, butiks-markedsføring og salg af læskedrikkene. Cirka 550 ansatte er med til at løfte de mange opgaver i et af Europas mest moderne læskedrikstapperier.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar