Danskerne: Ekstreme vejrfænomener skyldes klimaforandringer

Pressemeddelelse  •  2012-06-27 10:26 CEST

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan Forsikring mener ni ud af ti danskere, at de mere ekstreme vejrfænomener, vi oplever i disse år, skyldes klimaforandringer. Desuden ser det ikke ud til, at danskerne er blevet trætte af at høre om klimaet.

De seneste år har danskerne oplevet adskillige voldsomme storme og kraftige regnvejr. Det har sat gang i diskussionen om, hvorvidt de ekstreme vejrfænomener skyldes klimaforandringer. Og ifølge en undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan Forsikring, er danskerne ikke i tvivl.

Ni ud af ti danskere (91 %) svarer således, at de i større eller mindre grad er enige i, at klimaforandringerne er medvirkende til, at der i de senere år har været flere ekstreme vejrfænomener som for eksempel kraftige storme og skybrud. Desuden forventer mere end hver tredje dansker (35 %), at fremtiden vil byde på flere ekstreme vejrfænomener.

”Vi håber, at denne bevidsthed vil tilskynde danskerne til at tage alle nødvendige forholdsregler forud for skybrud og storme. På vores hjemmeside hjælper vi for eksempel boligejere med råd til, hvordan man kan komme vejrrelaterede skader i forkøbet,” siger Jeanette Fangel Løgstrup, der er direktør for Kommunikation, CSR og Kunder hos Codan.

Tidligere på året lancerede Codan en SMS-varsling, der gør det muligt for danskerne at blive varslet om ekstreme vejrfænomener, inden de rammer ens lokalområde. Derudover kan man som noget nyt få 15 % rabat på sin husforsikring hos Codan, hvis man installerer en såkaldt højvandslukker, der sikrer mod oversvømmelse fra kloakken ved skybrud.

Danskerne er ikke klimatrætte

Undersøgelsen peger samtidig på, at danskerne efterlyser mere fokus på klimasagen i medierne. På spørgsmålet: ”I hvilken grad synes du, at der er for meget fokus på klimaet i medierne?” svarer hver fjerde adspurgte (24 %) således, at de slet ikke mener, at der er for meget fokus på klimaet.

”Det er uhyre positivt, at så mange danskere efterlyser et øget fokus på klimaet. Efter COP15 oplevede vi en årrække, hvor klimaet mere eller mindre forsvandt fra offentlighedens bevågenhed. Med det store skybrud over København sidste år og den generelle tendens til mere ekstremt vejr, lader det dog til, at klimaet igen er kommet på dagsordenen. Vi håber, at denne øgede opmærksomhed vil være med til at sætte yderligere skub i debatten om, hvordan vi kan løse udfordringerne,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Den grønne tænketank CONCITO’s årlige klimabarometer peger i samme retning som Codans undersøgelse. I den seneste version af barometret svarer knap halvdelen (47 %) af de 1.200 adspurgte danskere, at de ønsker yderligere information om, hvordan de kan medvirke til at nedbringe klimagasudledningen.

Læs mere på http://www1.codan.dk/skybrud

Codans undersøgelse er foretaget blandt 1.630 danskere i alderen 18-64 år af analyseinstituttet YouGov for forsikringsselskabet Codan. Undersøgelsen er repræsentativ for denne aldersgruppe.

Gode råd om klimasikring i forbindelse med skybrud:

  • Følg vejrmeldingerne så du er opdateret på vejrsituationen.  
  • Tjek at de udendørs afløbsriste ikke er stoppet af f.eks. blade.
  • Tjek også at tagrender er rensede og nedløbsbrønd ikke er stoppet.
  • Luk vinduer – specielt skal du være påpasselig med tagvinduer.
  • Gå eventuelt også din kælder igennem, og se om der skulle være indbogenstande, der burde fjernes fra gulvet.
  • Har man kælder, og bor i et risikoområde for opstigende kloakvand, er det bedst at undgå tæpper og trægulve i kældre, ligesom det generelt er godt, at mindst muligt indbo står direkte på kældergulvet.
  • Grav evt. render omkring huset, så vandet kan ledes uden om huset. Dette hjælper kun ved mindre oversvømmelser og kun i situationer, hvor vandet kan løbe væk fra huset.
  • Sørg for at indgå aftale med andre fritidshusbeboere om hjælp, hvis du ikke er i dit fritidshus, eller hvis du ikke kan komme til det.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Codan Forsikring A/S

Kia Pedersen

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 33 55 58 76, mobil: 30 37 85 28

E-mail: kip@codan.dk


For kundehenvendelser

Kontakt os på: Tlf.: 33 55 55 50

Om Codan Forsikring

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 330.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med 22.000 medarbejdere. Læs mere om Codans arbejde med CSR.

Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.