Nyhed -

Find den rigtige måltidskasse: Sådan vælger du rigtigt

Hvis du overvejer at bestille en måltidskasse, er der nogle overvejelser, som du kan gøre dig for at sikre, at du vælger den helt rigtige måltidskasse.

I dag er der et stort udvalg af leverandører, som tilbyder forskellige måltidskasser. Det er en klar fordel for dig, for det gør, at du med stor sandsynlighed kan finde netop den måltidskasse, der passer til dig og dine behov.

Det er nemmere at finde den perfekte måltidskasse, hvis du er opmærksom på, hvad dine behov egentligt er. Alle leverandører tilbyder nemlig forskellige måltidskasser, og det er det, der gør, at de adskiller sig fra hinanden.

Hvor lang tid vil du bruge på madlavningen?

Hvis du eksempelvis har en travl hverdag og ikke trives med at stå i køkkenet og lave mad, kan det være en god idé at gå efter en måltidskasse, som enten er færdiglavet eller hurtig at gå til.

Kokkens Hverdagsmad tilbyder næsten færdiglavede måltider, som du kan servere på 20 minutter. Det er kokkene bag Kokkens Hverdagsmad, der har forberedt måltiderne, så du blot skal stå for at opvarme og servere måltiderne.

Simple Feast leverer vegetariske eller veganske måltidskasser, som kan serveres efter 10 minutter. Det er derfor meget begrænset, hvad du skal tilberede i køkkenet.

Halkær Ådal byder på økologiske frosne færdigretter, som blot skal en tur i ovnen eller mikroovnen. Det er gode danske livretter, der er lavet fra bunden og med masser af kærlighed.

Skagenfood og Aarstiderne har ligeledes måltidskasser, hvor fokus er, at de skal være hurtige at tilberede i en travl hverdag.

Der er derfor forskellige muligheder, hvis tid er en betydningsfuld faktor for dit valg af måltidskasser. Det er noget, som leverandørerne af måltidskasserne i forvejen er bevidste om, hvorfor alle opskrifter er simple og nemme at gå til.

Har du nogle præferencer i forhold til måltiderne?

En anden ting, som du kan overveje, er hvorvidt måltidskassen skal dække et særligt behov ernæringsmæssigt.

Skal den være børnevenlig? Økologisk? Vegetarisk? Har det en betydning for dig, at den er glutenfri, vegansk eller hjælper dig med at tabe dig?

Disse overvejelser kan indskrænke dine valgmuligheder væsentligt og hjælpe dig med at finde den rette måltidskasse, som tilgodeser dine og din families behov.

Hvis du eksempelvis ønsker økologiske måltidskasser, kan du vælge leverandører såsom Aarstiderne, Halkær Ådal og Simple Feast.

Skal dine måltider være 100% vegetariske, er der nogle valgmuligheder indenfor Aarstiderne, Simple Feast, Marley Spoon, Halkær Ådal, Bonzo og Skagenfood.

Ønsker du en mulighed for at fravælge råvarer, som du enten ikke kan tåle eller bryder dig om, vil en måltidskasse fra RetNemt være noget for dig.

Hos RetNemt kan du designe din egen måltidskasse og angive, hvis der er ingredienser såsom fisk, svinekød eller mejeri, som du gerne vil være foruden.

Hvor meget vil du betale for en måltidskasse?

Når du undersøger mulighederne for måltidskasser, vil du bemærke, at der er prisforskel fra leverandør til leverandør. Det er eksempelvis dyrere at få leveret en økologisk måltidskasse.

Derfor kan du bruge sammenligningstjenester til at sammenligne måltidskasser og danne dig et overblik over priserne. På den måde bliver valget nemmere for dig at overskue, og du kan bedre tage stilling til den rigtige måltidskasse.

En af de største fordele ved måltidskasser er, at du ikke behøver at tænke på madplaner og indkøb. For hele måltidskassen bliver leveret til din dør. Det vil sige inklusiv råvarer og opskrifter.

Det gør, at du minimerer dine udgifter, hvis du eksempelvis har en tendens til at falde over de gode tilbud i supermarkederne. Det er også med til at begrænse risikoen for impulskøb, for du slipper for at tage i supermarkedet på eventuelt tom mave.

Ved nogle leverandører kan det betale sig at øge antallet af kuverter, for det vil mindske kuvertpriserne. Det er en god idé for dig, der selv skal sørge for din frokost på arbejde. Dermed har du altid en god madpakke at se frem til.

Hvor ofte ønsker du din måltidskasse leveret?

Hos alle leverandører kan du selv vælge hvor ofte du ønsker at få en måltidskasse. Det vil sige, at det er muligt for dig at bestille én måltidskasse og stoppe derefter.

Men du kan også sagtens vælge et abonnement, hvor du får leveret din måltidskasse hver uge eller hver anden uge. På den måde er der stor fleksibilitet, og du kan tilpasse dit behov efter din økonomi eller eksempelvis pause det på grund af ferier.

Antallet af personer og dage kan variere hos leverandørerne og måltidskasser. Ved nogle måltidskasser er det på forhånd bestemt, at de kan fås til 3 dage, mens du ved andre måltidskasser frit kan angive, om du ønsker måltider til 3, 4 eller 5 dage.

Til gengæld er det super smart, hvis du gerne vil prøve en måltidskasse for første gang og vil give det en chance i 3 dage. Så er det lidt billigere end at være fastlåst til 5 dage.

Der er måltidskasser til alle

Det gode ved måltidskasser er, at det er et marked, der er i konstant vækst. Udvalget hos alle leverandørerne udvides hele tiden, og det gør, at du altid vil finde en måltidskasse, der dækker dine behov og er det perfekte match for dig.

Mulighederne er uendelige, og der er stor fleksibilitet ved mange måltidskasser. Hos Marley Spoon er det eksempelvis muligt at selektere hvilke måltider, som du ønsker at få leveret til dit hjem.

Det vil sige, at du hver uge bliver præsenteret for 20 opskrifter fra Marley Spoon, og så håndplukker du bare dem, som du ønsker. Alle ingredienserne og opskrifterne bliver pakkede for dig og leveret til din dør.

Hos Kokkens Hverdagsmad er det muligt at udskifte nogle af ugens måltider med 3 alternativer. Det betyder, at du er sikret en ugeplan, hvor alle ugens måltider falder i din smag.

Det kan være en rigtig god løsning for dig, der gerne vil spare tid på madplaner og indkøb i hverdagen. Du får et helt andet overskud, fordi der er gøremål, der naturligvis bliver fjernet fra din hverdag.

Til gengæld kan du se frem til en måltidskasse, hvor du prøver nye retter og får mere variation i madlavningen. Det er en god idé til dig, der savner ny inspiration til køkkenet.

Related links