Gå til indhold
Coor udvider samarbejdet med Vasakronan i Sverige

Pressemeddelelse -

Coor udvider samarbejdet med Vasakronan i Sverige

Coor og Vasakronan i Sverige har udvidet samarbejdet om levering af interne services til Vasakronan. Den nye aftale vil fremadrettet også indeholde en række større konferencefaciliteter og -restauranter i Vasakronans lokaliteter. Aftalen løber i tre år, med mulighed for forlængelse, og den samlede værdi af samarbejdet vurderes til at være DKK 80 mio. årligt. Coor vil også fortsat levere interne serviceydelser til Vasakronans lejere.

Vasakronan er Sveriges største ejendomsvirksomhed med en aktieværdi på ca. DKK 78 mia. Vasakronan har valgt at forlænge og udvide sin kontrakt med Coor i forhold til levering og udvikling af en lang række facility services, herunder reception, post og varemodtagelse, kontorartikler, ejendomsrelaterede services og automatløsninger.

I samarbejdet med Vasakronan har Coor desuden udviklet et servicekoncept til Vasakronans lejere.

- Vi er meget stolte af, at vi har udvidet vores samarbejde med Vasakronan, hvilket vi ser som en bekræftelse på, at de er tilfredse med vores services. For os er enhver opgave et vigtigt tegn på tillid, og vi vil fortsat levere innovative services af høj kvalitet til både Vasakronan og de mange tusind lejere og gæster, der besøger deres ejendomme hver dag. Vores kunders tilfredshed er en forudsætning for høj kundeloyalitet, hvilket er utroligt vigtigt for os, siger Mikael Stöhr, koncernchef i Coor Service Management.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Ulf Wretskog, Adm. direktør, Coor Service Management i Sverige, +46 10 559 59 40

Emner

Kategorier


Coor Service Management er en ledende nordisk facility management-leverandør, primært inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM). Coor tilbyder serviceydelser inden for intern service (soft FM), ejendomsservice (hard FM) og strategisk rådgivning i form af innovation og udvikling af kundernes servicevirksomhed. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Vi kalder det smart service – SERVICE med IQ.

Blandt Coors kunder findes et stort antal større og mindre offentlige og private virksomheder i Norden, bl.a. AB Volvo, Aibel, dansk politi, DR, E.ON, Ericsson, NNIT, NCC, Pandora, Saab, Sandvik, SAS, Statoil, Skanska, TeliaSonera, Trafikverket, VELUX og Volvo Cars. I Danmark servicerer vi dagligt over 20.000 servicebrugere hos ca. 20 store kunder - fordelt på mere end 300 lokationer i Danmark.

Coor blev grundlagt i 1998, og i juni 2015 blev virksomheden børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Pr. d. 30. juni 2015 havde virksomheden ca. 6.600 medarbejdere ansat, primært i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt en årsomsætning på 5,7 mia. DKK (lbd. 12 mdr.). Coor er ansvarlig for virksomhedens aktiviteter i forhold til kunder, medarbejdere, ejere samt virksomhedens påvirkning på samfundet og miljøet i et bredere perspektiv. Læs mere på coor.dk.

Kontakt

Helle Hvidt Wallentin

Helle Hvidt Wallentin

Pressekontakt Chef for Kommunikation og Marketing Kommunikation/PR 61 95 31 20

En innovativ facility management-leverandør for private og offentlige virksomheder

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Årsomsætningen ligger på ca 1.8 mio DKK (pr. 31.12.22). Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.