Pressemeddelelse -

Creuna skal styrke BoConcept digitalt

BoConcept, der på verdensplan sælger deres møbeldesigns i over 60 lande, har valgt det digitale bureau Creuna som samarbejdspartner. Med startskuddet til 2013 er der taget hul på et samarbejde, der skal styrke møbelkædens digitale tilstedeværelse på alle platforme – på det internationale marked såvel som det danske.

Som det første skridt i samarbejdet har Creuna udarbejdet et digitalt roadmap for BoConcept i 2013 og 2014, der inkluderer en lang række tiltag med fokus på at støtte og øge salg via digitale kanaler, samt en online kampagne, der skydes i gang i starten af marts. Planen er desuden, at Creuna skal hjælpe BoConcepts mange møbelinteresserede kunder til en langt mere personaliseret oplevelse af BoConcept-universet på nettet.

”Vi ser frem til samarbejdet med Creuna og en masse nye digitale tiltag, der skal støtte op om vores internationale profil, og skabe større engagement blandt de kunder, der møder os online.” siger Palle Larsen, Marketingdirektør i BoConcept. 

Administrerende direktør hos Creuna, Astrid Simonsen Joos tilføjer: ”Vi glæder os virkelig til at arbejde tæt sammen med BoConcept. De er innovative, modige og meget fokuserede på at skabe gode brugeroplevelser gennem de digitale kanaler. De har en stærk markedsposition, og vi glæder os til at bidrage til at styrke denne yderligere.”

Creuna leverer digitale løsninger til blandt andet kunder som Arla, VELUX, Vestas, Nordea og Q8 og har mere end 330 ansatte på kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Kernekompetencerne ligger i spændingsfeltet mellem forretningsudvikling, kommunikation og teknologi.

For yderligere information kontakt:
BoConcept
Palle Larsen,
Marketing Direktør
Mobil: 45 23 2140 07 

Creuna
Lars Elkjær Andersen
Client Sales Director, Creuna Aarhus
Mobil: +45 22 49 83 44

Related links

Emner

  • Partnerskab, samarbejde

Kategorier

  • digitale medier
  • digitale løsninger
  • teknologi
  • kommunikation
  • strategi
  • bureau
  • markedsføring
  • digital
  • digitalt samarbejde
  • creuna
  • boconcept
  • digitalt bureau
  • digital satsning
  • digital kommunikation
  • digitale kampagner


Creuna er Nordens største digitale bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med vores full service koncept og førende markedsposition med mere ned 330 ansatte i Norden, dækker vi alt fra tanke til handling inden for digital kommunikation. Vi løser udfordringer indenfor salg, marketing og branding. Og vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser, der gør det lettere at samarbejde, producere og levere med et optimalt ressourceforbrug. Kort sagt: Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi - digitalt.

www.creuna.dk

Kontakt

Kaare Nørregaard

Pressekontakt Marketing Consultant 22498332