Skip to main content

Facts om præventiv tætning af dæk til bus, lastbil og anhænger

Pressemeddelelse   •   Jun 18, 2018 06:55 CEST

Er præventiv tætning af dæk lovlig?

Der hersker med rette blandt forskellige aktører i branchen en del forvirring om, hvornår det er lovligt at anvende præventiv tætning af dæk.

På baggrund af Rådet for Større Dæksikkerheds seneste møde med Færdselsstyrelsen, samt på baggrund af svar fra transportminister Ole Birk Olesen til Folketingets transportudvalg om emnet, finder vi det på sin plads, at vi fremfører de reelle facts.

Forbud eller ej mod præventivt tætningsmiddel

Dæk til bus, lastbil og anhængere der kører over 40 km/t får, så snart et dæk penetreres af et fremmedlegeme i det bærende eller lufttætte lag, ændret status fra at være ubeskadiget til at være et beskadiget dæk, uanset om lufttrykket bevares eller ej. Dækket skal herefter afmonteres, inspiceres og permanent repareres af en fagmand, så dækket føres tilbage til ”fejlfri tilstand”.

Vi henviser til Detailforskrifter for Køretøjer, hvor følgende er anført:
     8.02.001 Generelle bestemmelser
          (1) Dæk, fælge og hjullejer m.v. skal være ubeskadigede.

Endvidere er der i Vejledning om syn af køretøjer specificeret følgende:
     Beskadigelsen af dæk kan bestå i:
          - Brud eller skade på dækkets bærende eller lufttætte lag.
          - Stik- eller snitskader.
          - Revner i gummiet, der går ind til den indre opbygning i stål, nylon eller lignende.
          - Lokale udbulinger, som indikerer indre fejl i dækkets opbygning.

Færdselsstyrelsen og transportministeren fastslår ejers pligt

I et af flere spørgsmål fra Folketingets transportudvalg til transportministeren, er svaret på spørgsmål i relation til forskellen mellem præventiv dæktætning og permanent reparation entydig:
Dette medfører, at ejeren af køretøjet har pligt til, efter at det præventive tætningsmiddel har virket efter formålet, at sikre, at dækket repareres permanent som efter enhver anden punktering. Det er således ikke tilladt fortsat at benytte dækket, uden at det repareres permanent og føres tilbage i fejlfri tilstand.”

I Rådet for Større Dæksikkerhed er vi af den opfattelse, at brugeren grundigt bør vurdere fordele og ulemper ved anvendelse præventive tætningsmidler.

Under 40 km/t

Anvendes der et præventivtttætningsmiddel i dæk på køretøjer med en maks. hastighed på 40 km/t, er der ikke umiddelbare krav om permanent reparation ved penetrering, selvom man også her skal holde øje med udviklingen af skadens omfang i dækket.

Er uheldet ude

Skulle der ske ulykker som følge af anvendelse af præventivt tætningsmiddel, vil der juridisk altid blive skelet til, hvad der er ”best practice” og om der forefindes standarder på området.

”Best practice” er tydelig beskrevet i STRO databogen, som der også direkte refereres til i Vejledning om syn af køretøjer samt i Dæk- og Autobranchens branchevejledninger, som understøttes af TI 2044 standard for reparation af dæk. Disse branchestandarder er ligeledes gældende i form af tilsvarende standarder i Europa såvel som i USA.

Fordele?

Præventivt tætningsmiddel kan forebygge en sivepunktering, men det kan være svært, at konstatere en skade når den opstår. Det fratager dog hverken bruger eller ejer for ansvaret for, at dækket nu er beskadiget og skal permanent repareres.

Efter en gennemgående skade tætnes dækket ved hjælp af det præventive tætningsmiddel ved næsten fuldt lufttryk, men dækkets bærende konstruktion er blevet svækket. Med op til 9-10 bar lufttryk bliver der derfor potentiel risiko for dæksprængning. Som beskrevet i synsvejledningen skal man køre direkte til en fagmand for at få foretaget en permanent reparation.

Krav om dokumentation

Normalt er det producenten, som skal dokumentere et produkts tekniske egenskaber i forhold til gældende normer eller love, hvilket igen skal kontrolleres af uvildige og godkendte prøvningsvirksomheder. Dette gælder for både bilproducenter og dækproducenter, men tilsyneladende ikke for producenter eller udbyderne af flydende tætningsmidler til anvendelse i dæk. De kræver derimod omvendt bevisførelse, og afviser enhver modstand mod anvendelsen af flydende tætningsmidler i dæk, da der ikke er forbud mod anvendelsen. Man kan kun undres over, at der ikke gælder de samme dokumentationskrav for alle på et så væsentligt sikkerhedsområde.

TPMS krav i fremtiden

I en ikke så fjern fremtid vil der efter sigende komme krav om dæktryksovervågning (TPMS) på alle hjul, der kører på offentlig vej. Så i fremtiden vil der også være en elektronisk kontrol af dæktryk og temperatur i dækket på lastbiler og busser, og dermed får føreren en hurtig advarsel, så man undgår sivepunkteringer med efterfølgende risiko for dæksprængninger. Samtidig vil flere dæk kunne reddes med en permanent reparation og udgiften til præventive tætningsmidler kan spares, hvormed man også undgår miljøbelastningerne i forbindelse med monteringsarbejde og bortskaffelse af tætningsmidlerne.

----------------------------

Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af Rådet for Større Dæksikkerhed.

Rådet for Større Dæksikkerhed blev etableret i 1991 med det formål, at udbrede og højne forbrugernes samt offentlige instansers kendskab til dæk og de dermed forbundne sikkerhedsaspekter på en almennyttig og mærkeneutral basis.
Det er endvidere målet at udbrede kendskabet til bestemmelser og lovgivning for herigennem at medvirke til større trafiksikkerhed.

Rådet består af repræsentanter fra FDM, Teknologisk Institut, Politiet, Dækimportørforeningen, Dæk Specialisternes Landsforening og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk.

Website: www.daeksikkerhed.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy