Skip to main content

65 km dansk flæskesteg til jul

Pressemeddelelse   •   Dec 21, 2015 13:44 CET

Fødevaremarkedet MENY oplever en massiv interesse for kædens satsning på 100 procent dansk svinekød i kølediskene. I julemåneden forventer MENY at sælge 260 tons dansk flæskesteg – eller hvad der svarer til 65 kilometer af den danske julefavorit.

Julen er den tid på året, hvor der bliver sat rekord, når det handler om danskernes interesse for svinekød. Det mærker man i den grad i fødevaremarkedet MENY, hvor man kan rapportere om massiv interesse for kædens satsning på 100 procent dansk svinekød i køledisken.

Alene i december er der til dato solgt, hvad der svarer til 65 kilometer flæskestege. Og når julen er omme estimerer MENY, at danskerne vil have slæbt 260 tons dansk kvalitetsflæskesteg ud af kædens 119 butikker.

”Når det handler om dansk kvalitetskød – ikke mindst svinekød – så ønsker vi i MENY at gå forrest i markedet. Det gælder både udvalget af udskæringer og forskellige varianter af svinekød. Det glæder mig derfor naturligvis meget, at forbrugerne kvitterer for vores fokusering på dansk kvalitet. Både når det kommer til konventionelt svinekød, Frilands-kød, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og vores store økologiske udvalg, så er afsætningen i vores butikker virkelig stor”, siger Jørgen Nielsen, kædedirektør i MENY.

Tilbage i september lancerede Dagrofa, som står bag både MENY og kæderne SPAR, KIWI og Min Købmand, et vælg dansk-initiativ. Her er hensigten at fremme salget af danske fødevarer generelt via øget eksponering af de danske produkter i koncernens godt 630 dagligvarebutikker.

Som et første skridt i den indsats sender Dagrofa året ud 50 øre retur til de danske fødevareproducenter, når kunderne køber varer, som er mærket ”Du køber, vi gi’r”. Her er tale om et bredt udvalg af populære, danske fødevarer, herunder mælk, ost, svinekød, oksekød, fjerkræ, frugt og grønt. For forbrugerne er prisen på de mærkede varer uændret.

For yderligere information kontakt:

Markela Dedopoulos, kommunikationsdirektør i Dagrofa, på tlf. 4199 3202

Fakta:

MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa. MENY er et koncept med stærkt fokus på udvalg og specialiteter, ferskvarer og faguddannede madarbejdere, der står for god betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme. Kæden har 119 butikker i Danmark, heraf 14 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 medarbejdere.

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 20 milliarder om året og beskæftiger ca. 7.000 ansatte i Danmark og Grønland. Koncernen består i dag af profilhusene MENY, KIWI, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt Foodservice Danmark, Dagrofa Logistik og Pisiffik.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar