Skip to main content

Dagrofa investerer 50 mio.kr. i SPAR kæden der ekspanderer med 25 nye butikker

Pressemeddelelse   •   Aug 24, 2017 13:55 CEST

Den lokale købmand spiller en stadig større rolle for lokalområdet. Og nu åbner 25 SPAR købmænd, som er lokalt nærværende, både i forhold til at skabe liv i nærområdet, og samtidig giver mulighed for vækst ved at have fokus på de lokale leverandører og råvarer.

“Der er ingen tvivl om, at det giver rigtig god mening at have en lokalt forankret købmand, som nærområdet kan samle sig omkring. Det skaber både liv og mulighed for vækst, og jeg er enormt glad og stolt over, at vi med åbningen af de mange nye SPAR butikker er med til at styrke lokalområder rundt om i Danmark” udtaler Niels Karstensen kædedirektør i SPAR og fortsætter:

“Det er en god forretning at satse på det lokale, SPAR købmændene kan noget, som man ikke kan få andre steder. Her er du på fornavn med købmanden, som forstår, hvad du har brug for, for at få både en travl dagligdag og weekenden til at hænge sammen” forklarer kædedirektøren.

En af de nye købmænd der glæder sig, er 21-årige Amanda Piil Hansen, der bliver den nye SPAR købmand i Nykøbing Falster.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang og til at give beboerne i Nykøbing Falster og omegn en god, lokal dagligvarebutik, hvor det er kunderne, der bestemmer. I min butik vil jeg ud over en masse faste lavprisprodukter også lave aftaler med lokale producenter, som kan levere frugt og grønt, kød og andre spændende lokale varer til butikken” fortæller købmand Amanda Piil Hansen.

Med udgangen af 2017 vil SPAR kæden i Danmark bestå af 142 butikker.

Fakta om SPAR
SPAR er danskernes lokale dagligvarekæde og er ejet af Dagrofa. SPAR er lokalsamfundets vigtigste samlingspunkt og kæden sætter fokus på at gøre kundernes hverdag nemmere, billigere og mere velsmagende gennem et stort udvalg af frugt & grønt, ferskvarer og brød. Ved udgangen af 2017 har kæden 142 butikker i Danmark og beskæftiger omkring 3.500 medarbejdere. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar