Skip to main content

Friland Markgris på visit i MENY

Pressemeddelelse   •   Okt 11, 2016 10:41 CEST

Nu får landets MENY fødevaremarkeder den helt særlige Friland Markgris på kortvarigt visit. De særlige Frilandsgrise, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, er opvokset i fuld frihed på en stor mark ved Løgumkloster og er i handlen ”så længe lager haves”.

I foråret lukkede landmand Poul Outzen 200 smågrise ud på fem hektar mark i Sønderjylland. Det var fem uger efter, at grisene var blevet født i særlige farehytter i det fri på landmandens mark. Siden har de særlige Friland Markgrise levet et liv med trynen dybt i den sønderjyske muld. Nu kan forbrugere, med hang til dyrevelfærd og kvalitet fra allerøverste hylde, købe de særlige Markgrise i landets MENY-butikker. Men kun så længe lager haves. Friland Markgris, som har fået Dyrenes Beskyttelses ”Anbefalet af” mærke, er nemlig af begrænset oplag.

”Frilandsgrisen fylder i forvejen meget i MENY. Forbrugerne efterspørger kvalitetsvarer med god dyrevelfærd, og der er en udvikling i gang, som vi gerne støtter op om. Dyrevelfærd er vigtig for os, og vi vil gerne gå aktivt ind i projekter, som det her. Og så vil vi gerne udbrede den gode historie om et unikt produkt, hvor vi og forbrugerne kan følge grisene fra de blev født og have en garanti for, at de har levet et godt liv”, siger Christian Higraff, marketing- og onlinedirektør i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

Friland og Dyrenes Beskyttelse udviklede sammen det oprindelige koncept med Frilandsgrisen, og foreningen er glad for projektet i Sønderjylland, hvor Markgrisen har levet et endnu mere frit og naturligt liv.

”I dette koncept kan grisene udleve deres naturlige adfærd ude på marken. Det er vigtigt i forhold til god dyrevelfærd. Fødevarer produceret med høj dyrevelfærd er stærkt efterspurgt af forbrugerne, og med dette tiltag får de endnu et dyrevelfærdsprodukt at vælge imellem i køledisken”, udtaler Henrik Westh fra Dyrenes Beskyttelse.

Friland Markgris sælges i et begrænset parti i landets 118 MENY-butikker. Grisene kan købes i forskellige udskæringer. Se video om Friland Markgris

Fakta: Friland Markgris

Født i hytter på marken og lever hele livet under åben himmel

Fravænnes soen efter minimum fem uger

Født og opvokset på marken hos landmand Poul Outzen, ca. 5 hektar naturmark

Halekupering er ikke tilladt

Konventionelt foder, uden animalsk fedt, krav om grovfoder

For yderligere information kontakt:

Christian Higraff, marketing- og onlinedirektør MENY, SPAR. Min Købmand og Let-Køb, telefon 4199 3343

Maibritt Bisgaard, Concept Manager Friland, telefon 89 19 15 34.

Fakta:

MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa. MENY kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme. Kæden har 118 butikker i Danmark, heraf 13 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 medarbejdere.

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 20 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 16.500 ansatte. Koncernen består i dag af butikskæderne MENY, KIWI, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar