Skip to main content

KIWI åbner endnu en kæmpebutik i Hvidovre

Pressemeddelelse   •   Okt 26, 2016 11:27 CEST

Endnu en KIWI+ er nu åbnet. Denne gang i Hvidovre.

Discountkæden KIWI åbner nu sin anden butik i Hvidovre i stordiscountformatet KIWI+. Denne gang i Hvidovre Stationscenter, hvor kæden den 29. oktober slår dørene op til 1.400 m2 med KIWIs kæmpe sortiment og masser af økologi, frugt og grønt til lavpris.

KIWI udbygger igen butiksnettet i hovedstadsområdet og åbner endnu en KIWI+ butik i Hvidovre Stationscenter. KIWI+ er kædens særlige koncept, hvor både areal, sortiment og hyldemeter langt overstiger det, forbrugerne er vant til i discountsektoren.

Lørdag den 29. oktober kl. 7.00 slår butikschef Mikkel Taarnager dørene op til et hav af åbningstilbud og festligheder. For de morgenfriske er der gratis morgenmad og kaffe fra kl. 6.00.
I løbet af dagen er der også mulighed for at møde KIWIs sundhedsekspert, Pia Thau, til en snak om sundhedstrends. Festlighederne fortsætter søndag, hvor Ramasjangs Onkel Reje underholder de mindste kl. 12-12.30 og der vil være Halloween-ansigtsmaling kl. 12-14.

”Med den nye KIWI+ er vi oppe på 101 butikker, men vi planlægger allerede de næste i rækken – både i vores stordiscount format KIWI+ og almindelige KIWI-butikker. Særligt i og omkring landets store byer vil stadig flere forbrugere komme i daglig kontakt med KIWI og vores skarpe koncept. Ligesom i Hvidovre er det vores håb og tro, at forbrugerne vil tage godt imod os og vores stærke tilbud med omtanke, sundhed, fri-for varer og økologi”, siger Carsten Hansen, kædedirektør i KIWI.

Ud over det ekstraordinært store sortiment af dagligvarer til discountpriser byder KIWI+ butikken i Hvidovre Stationscenter også på friskbagt håndværksbagerbrød fra GuldBageren, dansk kvalitetskød fra Himmerlandskød, og mange gode vine fra Laudrup Vin, som KIWI har et eksklusivt samarbejde med. Derudover kommer KIWIs indsats for billigere sunde varer, hvor alle med et KIWIkort i pungen får 20 procent rabat på alt frugt og grønt - også det økologiske.

Stordiscount vinder frem

Siden KIWI i 2014 åbnede de første butikker i sit nye stordiscountkoncept, er der gradvist kommet flere af de helt store discountbutikker til. Med åbningen af endnu en KIWI+ i Hvidovre er antallet af de særligt store KIWI-butikker nu oppe på 7.

”Vi kan se, at forbrugerne synes godt om KIWI+. Derfor ser vi frem til, at vi åbner endnu en af vores kæmpe discountbutikker – igen på en stærk beliggenhed med masser af trafik og mennesker hver dag”, siger Carsten Hansen.

Yderligere information

Kontakt kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, e-mail carsten.hansen@kiwi.dk

Om KIWI

KIWI er discount med omtanke - danskernes grønne, sunde discountbutik. Der er i dag 101 KIWI discountbutikker herhjemme – herunder Danmarks største discountbutikker i KIWI+ konceptet. KIWI er den førende dagligvarekæde, når det kommer til energi- og miljøvenlige butikker. I januar 2015 blev KIWI den første discountkæde i Danmark til at få tildelt Svanemærket. KIWI er i dag den dagligvarekæde, som har flest svanemærkede butikker.

KIWI er ejet af Dagrofa og beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere. Som et særligt tilbud i discountmarkedet har KIWI et fordelsprogram, KIWIkortet, hvor kunderne bl.a. får 20% rabat på al frugt og grønt. Læs mere på www.kiwi.dk.

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 20 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 16.500 ansatte. Koncernen består i dag af butikskæderne MENY, KIWI, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar