Skip to main content

SPAR-købmænd tilbyder gratis landsdækkende juletransport

Pressemeddelelse   •   Nov 24, 2016 12:47 CET

Den 23. december skaber landets SPAR-købmænd et net af gratis julebusser fra storbyen til landets 117 SPAR-butikker

Den 23. december skaber landets SPAR-købmænd et net af gratis julebusser fra storbyen til landets 117 SPAR-butikker. Dermed får rejsende i hele landet et gratis alternativ til toget og de landsdækkende busruter.

Den 23. december går landets SPAR-købmænd sammen om en ny, utraditionel transportmulighed til de danske julependlere. Det sker med en julebusservice som et gratis alternativ til de overfyldte tog og landsdækkende busser. SPARs julebusser forbinder alle landets 117 SPAR-butikker og tilbyder de julerejsende et sjovt og socialt transporttilbud til turen hjem til jul.

Dagene op til jul er traditionelt set de helt store rejsedage på året. Med det alternative netværk af gratis julebusser træder SPARs købmænd for en dag ind på scenen for den offentlige transport. Ambitionen er at give alle mulighed for at komme hjem til familien til jul og samtidig understrege dagligvarekædens stærke forankring som En af de lokale.

”Vores købmænd er ofte det centrale omdrejningspunkt i lokalsamfundet. Det er en position, vi gerne vil bygge lidt ekstra oven på med et tilbud om et lift hjem til jul. Julen er en tid, hvor familierne bør være samlet. Så i år opretter vi for første gang et gratis alternativ til toget og de mange busser, der ellers fragter folk hjem til juleaften”, forklarer kædedirektør i SPAR, Niels Karstensen.

”Jeg håber og tror, at vi med vores initiativ kan bringe endnu flere familier sammen juleaften. Til alle, som kan se en fordel i et gratis, socialt anlagt og sjovt bidrag til julerejsen, hvor man måske møder barndomsvennerne på vejen, er det bare at sige velkommen om bord på SPARs julebusser”, tilføjer han.

I løbet af lillejuleaftensdag kører SPARs julebus-service i rutefart via motorvejen mellem kædens butik i Aalborg og DGI-byen i København. Undervejs stopper busserne hos SPAR i Glostrup, SPAR i Nyborg, på Sivmosevænget 2 i Odense S, ved SPAR i Brejning, ved afkørsel 47, Tilst i Århus og hos SPAR i Randers.

Fra SPAR-butikkerne er der forbindelser til de resterende 112 SPAR-butikker med lokale busser, som på fastlagte tidspunkter bringer de julerejsende hele vejen hjem.

Booking af plads på julebusserne sker via www.spar.dk. Her udfylder interesserede rejsende en tilmeldingsblanket. Hjemmesiden rummer også oplysninger om tilladt baggagemængde, ruteoversigter, transporttid, afgangstider samt øvrige regler og begrænsninger.

For yderligere information kontakt:

Kædedirektør i SPAR, Niels Karstensen, tlf. +45 4199 3547

Marketingschef i SPAR, Kim Scheuer Nielsen, tlf. +45 4199 3229

Om SPAR


SPAR er en del af Dagrofa-koncernen, der har en årlig omsætning på ca. 19 mia. kr. og cirka 16.500 ansatte. Læs mere på www.spar.dk eller www.dagrofa.dk

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 20 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 16.500 ansatte. Koncernen består i dag af butikskæderne MENY, KIWI, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar