Skip to main content

​Vi satser på danske kyllinger – også i fremtiden

Pressemeddelelse   •   Feb 18, 2014 11:45 CET

ESBL-bakterier
Forbrugerprogrammet Kontant på DR1 gennemførte for nyligt en undersøgelse, som har påvist ESBL-bakterier i danske kyllinger. Problemet med ESBL-bakterierne er, at de er resistente overfor cefalosporiner, der ofte bruges til behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Undersøgelsen er gennemført som resultat af en generel stigning i forekomsten af ESBL-bakterier i danske kyllinger gennem de sidste år – en stigning, som ifølge DANMAP-rapporterne fra DTU’s Fødevareinstitut er gået fra 9 % i 2010 til 44 % i 2011 og et lignende niveau i 2012.

DR1 Kontant har i samarbejde med DTU foretaget en stikprøve på 20 forskellige pakker kyllingekød fra 10 forskellige butikker på tværs af dagligvarebranchen.
Resultaterne viste, at 11 pakker var ESBL-positive, hvoraf 2 pakker var vores egne mærker First Price og Mad & Smag.

Et brancheproblem
I Dagrofa satser vi på danske kyllinger, fordi fødevaresikkerheden i den danske kyllingeproduktion generelt er højere end hos udenlandske producenter. Det burde altså give både forbrugerne og os som branche en vis tryghed at vælge danske kyllinger. Når det så viser sig, at de danske kyllinger alligevel kan indebære et problem, er det naturligvis utilfredsstillende.

Problematikken er tydeligvis et brancheproblem. I Dagrofa er vi i dialog med vores leverandører om situationen, så vi kan sikre, at der skrides til handling. Vi har noteret os, at der fra leverandørernes side allerede er iværksat handlingsplaner for at reducere problemet, og det vil vi følge op på.

Vi er overbeviste om, at danske kyllinger er den rigtige vej at gå i forhold til fødevaresikkerhed. Derfor har vi ingen planer om at opgive de danske produkter i vores egne mærker.

Ved yderligere spørgsmål, kontakt:
Henning A. Hansen, kategoridirektør, Dagrofa aps
Tlf.: 40 28 28 57
Mail: henning.hansen@supergros.dk 

Dagrofa koncernen omsætter for godt 19 milliarder om året og beskæftiger ca. 7.000 ansatte i Danmark og Grønland. Koncernen består i dag af profilhusene KIWI og Købmandshuset samt selskaberne FoodService Danmark, SuperGros og Pisiffik.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar