Skip to main content

Daloon lancerer nemt, alternativt tilbehør

Pressemeddelelse   •   Sep 29, 2014 15:25 CEST

Er det en forret? Er det en let hovedret? Er det måske en frokostret?
Mini Gratin giver mange muligheder, og nu introducerer Daloon endnu en anledning til at sætte gratin på bordet – som nemt og anderledes tilbehør. De to nye lækre Mini Gratiner – med pastinak og med spinat og ost – er spændende variation ved siden af hovedretten.

Daloon har gennem generationer arbejdet med at udvikle nemme og hurtige alternativer til Familien Danmarks spisebord. Alle kender forårsrullerne. Ovnruller, gratiner og endda kødfrie bøffer står også på menuen. Med Mini Gratinerne giver Daloon også en hjælpende hånd med tilbehøret.

"I en travl hverdag er tiden måske ikke altid til at kræse for tilbehøret – samtidig at man gerne vil have lidt variation i ugens løb. Så her vil vi også gerne være til hjælp, og tilbyde noget spændende ved siden af kødet eller fisken – eller for den sags skyld til en vegetarisk hovedret. Her er Mini Gratinerne en ny mulighed, samtidig med at de frigør tid i familien," siger produktchef Stefan Korff fra Daloon.

Det tager ikke meget tid at tilberede Daloons Mini Gratiner. De skal blot i ovnen i godt 20 minutter, eller i mikroovnen i 4-6 minutter. Så er de klar til at følge hovedretten til bordet.

Daloon Mini Gratin med pastinak

Pastinakken er mild og let krydret i smagen – og én af de gode, sunde rodfrugter, der i det seneste årti er blevet genopdaget i det danske køkken. Pastinakken har følgeskab af gulerod og selleri i den nye gratin.

Daloon Mini Gratin med spinat og ost

Spinat er kendt som Skipper Skræks middel til at blive jernstærk. Men det er også en mild bladgrøntsag, med en let pikant smagsoplevelse, her hjulpet på vej af lidt ost. Det passer godt til både kød og fisk.

De to Mini Gratiner behøver ikke kun at være tilbehør. De kan også serveres som en lun frokostret, et nemt mellemmåltid eller på et ta' selv bord til en komsammen.

Daloons historie strækker sig over mere end 50 år og to generationer. Virksomheden er kendt for sin produktion af forårsruller, og producerer til dagligt mere end 700.000 ruller på fabrikken i Nyborg. Rullerne er fyldt med alt det bedste. Magert kød og en masse grøntsager, heriblandt sprøde hvidkål fra den gode danske muld, og bønnespirer fra egen produktion.

Daloon er let mad med god samvittighed. Til dig selv, og dem du holder af.


Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar