Nyhed -

Selvstændiges manglede indbetaling til pension

For selvstændige erhvervsdrivende er det udbredt at droppe pensionsindbetalingerne. Blandt DANAs medlemmer har 1556 svaret på, hvorvidt de sparer op til pension. 62,1 pct. indbetaler til en pensionsopsparing, mens 37,9 pct. ikke gør. 47,5 pct. af dem har heller ikke planer om at få en pensionsopsparing. For cirka halvdelen af dem er årsagen, at de ikke har luft i økonomien, mens 23 pct. har fravalgt pensionen, fordi de prioriterer anderledes.

63 pct. i undersøgelsen har en livsforsikring, mens 52,8 pct. har en forsikring mod tabt erhvervsevne. 42,6 pct. har helbredssikring.

For de to casepersoner i artiklen hænger beslutningen om at droppe pensionsopsparingen sammen med en generel risikovillighed og en lyst til at leve livet her og nu. Desuden kan en fordel ved at fravælge pensionsopsparingen være, at man har mulighed for at investere i virksomheden, påpeger Keith Fobian, administrerende direktør i DANA. 23 pct. af dem, som har fravalgt pensionen, siger, at de har valgt at prioritere anderledes. Det betyder for de flestes vedkommende, at de har valgt at investere i virksomheden, mener Keith Fobian i Børsen.

Keith Fobian opfordrer dog stærkt selvstændige til at spare op til pensionen - også fordi pensionsopsparingen typisk hænger sammen med eksempelvis livsforsikring og forsikring mod tabt erhvervsevne.

Som selvstændig har man en særlig mulighed for at få en såkaldt ophørspensionsordning, hvor man kan sætte en del af gevinsten ind, når man sælger sin virksomhed. Så kan man udskyde skattebetalingen af fortjenesten fra salget til de år, hvor pensionen udbetales.

Generelt betragter mange selvstændige virksomheden som et alternativ til pensionsopsparingen, mener Carsten Holdum, forbrugerøkonom i pensionsselskabet PFA. Dilemmaet er dog, at mange virksomheder må dreje nøglen om, og han påpeger også, at opsparing i virksomheden har den ulempe, at den ikke er kreditorbeskyttet – men det er en pensionsordning derimod.

Link til Børsens artikel 

Emner

  • Erhverv

Kontakt

Lone Gammelgaard

Pressekontakt Bestyrelsesformand 97541017

Keith Fobian

Pressekontakt Adm. direktør 38387575

Bendt Nolsøe

Pressekontakt Salgs- og Marketingchef salg, marketing, kommunikation 52 18 77 98