This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Danish Agro vil tilbyde digitalt fingeraftryk af landmandens mark

Pressemeddelelse -

Danish Agro vil tilbyde digitalt fingeraftryk af landmandens mark

Danish Agro koncernen har indgået en eksklusivaftale i Norden og Baltikum med det canadiske firma SoilOptix om at tilbyde et digitalt fingeraftryk af de danske landmænds marker, og som er langt mere detaljeret end traditionelle jordprøver.

SoilOptix har udviklet en scanner, der, monteret på et køretøj, hektar for hektar måler baggrundsstråling fra markens jordlag. De målte data analyseres via matematiske modeller og kalibreres med få traditionelle fysiske jordprøver, som også tages fra køretøjet. Tilsammen giver dette et præcist billede af markens tilstand på mere end 20 parametre. Herunder tekstur, pH, Fosfor, Kalium, Magnesium, Bor, Kobber, mv.

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, er meget begejstret for perspektiverne i SoilOptix.

- Med vores nye setup, hvor vi kommer til at tilbyde digitalt fingeraftryk af landmandens marker, kan vi give ham et langt mere detaljeret og præcist billede af tilstanden i hans mark, end det han kan få i dag. I dag bliver der normalt taget en jordprøve pr. hektar, når en mark skal analyseres. Resultatet fra SoilOptix-scanneren svarer til, at der bliver taget 800 fysiske jordprøver pr. hektar, siger Henning Haahr, og fortsætter:

- At vi med SoilOptix kan måle på mere end 20 parametre i marken giver først og fremmest landmanden indsigt i hans marks behov og sundhedstilstand. Derudover ser vi et stort potentiale i at sammenholde disse data med vejrdata fra vores vejrstationer fra FieldSense samt satellitbilleder over biomassetilvæksten fra tidligere år. Det gør, at de tildelingskort, der også udarbejdes i FieldSense’ online platform, bliver endnu mere præcise og værdifulde. Målet er, at landmanden med denne viden får en afgrøde med højt udbytte og ikke mindst ensartet høj kvalitet, slutter han.

SoilOptix-scanneren bliver endeligt testet i de kommende måneder hos en række landmænd, så systemet er klar til at blive tilbudt til danske landmænd senere i 2020.

Landmanden vil kunne booke en SoilOptix-scanning af sin mark hos Danish Agro.

For yderligere information, kontakt:

Henning Haahr
Koncernchef i Danish Agro
tlf. +45 27 800 800

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Tags


Danish Agro a.m.b.a.Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.

Pressekontakt

Relateret materiale