Nyhed -

Første U23-trup er udtaget

U23-landstræner Anders Lund har udtaget sin trup til årets første opgave U23-udgaven af forårsklassikeren Gent-Wevelgem.

- Jeg har valgt at udtage tidligt, for at give rytterne ro til at forberede løbet og sæsonstarten. Vi tager derned med ambitionen om, at være helt med i den skarpe finale og kunne køre med om topplaceringerne, siger U23-landstræner Anders Lund.

De seks navne, landstræneren har fundet frem til er følgende:

Michael Carbel Svendgaard: Team VelóConcept

Kasper Asgreen: Team VelóConcep

Mikkel Honoré: Lotto Soudal U23 

Andreas Stokbro: Riwal Platform Cycling Team

Andreas Kron: Riwal Platform Cycling Team

Mikkel Bjerg: Team Giant-Castelli

Anders Lund har forventninger til, at de danske ryttere stiller til start for at være med fremme.

- Sådan som rytterne har arbejdet over vinteren er de absolut velforberedte. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med sæsonen, fortsætter landstræneren.

Løbet køres søndag den 26. marts – samme dag som det “rigtige” Gent Wevelgem. 

U23-rytterne kører også næsten samme rute, men med start og mål i byen Leper.


 

Emner

  • Cykling

Kategorier

  • medlemsklubber
  • licensløb
  • landevejscykling
  • dcu